"...hvis de skulle være i eller komme til Danmark", lyder Høje Tåstrup Kommunes henvendelse til Glostrup Politi den 23. december 1998, med anmodning om assistance til at sikre sig børnene, der angiveligt er i akut fare på grund af, dels mine påståede selvmordstrusler, dels den omstændighed, at man "er uden kontakt til børnenes mor"...
De danske politifolk plejer ellers at blive godt sure, når nogen spilder deres tid, og som det fremgår af kvitteringen fra Den danske Ambassade i Wien, skrev Marianne under på dette bilag den samme dag, som efterlysningen sendes fra Socialforvaltningen.
Udbetalingen var endda forhandlet til rette med, som det fremgår af dokumentet, en navngiven medarbejder på rådhuset, men det fortæller man ikke til politiet.
Jeg ved, at politiet forsøgte at finde os i slutningen af december 1998, begyndelsen af januar 1999, fordi man troede på historien om, at vi nok befandt os et eller andet sted i Danmark.
I efterlysningen har den ikke fået for lidt med "lys, der brænder i lejligheden..."
Vi forlod Danmark den 4. november 1998, fra Høje Tåstrup Station med kurs mod Milano. Vi ankom til Milano den 5. og til Wien den 8., som det fremgår af diverse lejekvitteringer.
Men chefsocialrådgiver Margit Næsby må virkeligt indtage en særstilling i forhold til Politimesteren i Glostrup, for det har i hvert fald været uden konsekvenser for hende, at hun tilbageholdt oplysninger om såvel vores præcise opholdssted, som om vores faktiske situation.
I loggen nedender kan man se, at vi ikke led nogen form for fysisk nød, og havde fået lejet os ind et ganske pænt sted .
Vi vidste selvsagt godt, at vores situation var uholdbar, men eftersom man havde valgt at sprede et stort antal groft forfalskede oplysninger om os ud i hele det danske myndighedsapparat, så vi ingen andre muligheder end at fortsætte.
Som det fremgår på min website, havde Socialforvaltningen kvitteret for en ny lægelig dokumentation, som påviste, at jeg i hvert fald i hele børnenes levetid havde været fuldstændig normal.
Margit Næsby og konsorter var helt sikkert meget tilfredse med, at man kunne true os til at forblive i udlandet med en enkelt yderligere forfalskning - den komplet forløjede efterlysning.
Efterlysningen er i dag, næsten otte år senere, fortsat i kraft.
...
