Friday, February 6, 2009


Det er ikke, fordi jeg er modstander af,
At andre menneskers love og regler
Bestemmer over mit liv.
Jeg er simpelt hen bare
Ikke tilhænger af det

De indledende Øvelser


Du åbner med skælvende hænder den farvestrålende, glitrende pakke; Afskedsgaven fra skolen.
På låget står med slyngede, gotiske bogstaver:
"Den lille Puritaner"
og øverst ligger en gulligrød seddel med teksthovedet:
Brugsanvisning
Bør læses omhyggeligt inden spillet!
Det gør du, som du har lært, Omhyggeligt og uden Protest.


Side 1

Øverst på siden er der et billede af en Ældre, Distingsveret Gentleman med gråt, tyndt, velplejet hår, hvorigennem man kan ane en blød, babyagtig, lyserød isse, der taler til en cirka Femårig, Lyshåret dreng med meget Blå øjne.
Billedteksten lyder:
-Vil du i verden frem, så Buk!
Hvilket får den lille dreng til at smile.
Du bladrer med svedige fingre videre forbi de Moralske sentenser, som du allerede kender, om til Spillereglerne:
-Dette er en udvidet udgave af de almindelige Regler, hvor du selv er hovedperson. Hver gang en historie slutter, kan du selv afgøre, hvordan den skal fortsætte.
Eller næsten:
-Thi lige som i Samfundet har vi fundet det nødvendigt at lave nogle Regler, som du må Respektere!
God fornøjelse!


2

Du går på Værtshus?
En aften, lige efter du har fået din løn for dit hårde arbejde som jord- og betonarbejder, en beskæftigelse du har skaffet dig for at have noget at lave, inden du begynder på din Højere uddannelse, sidder du på dit værelse, der er holdt i kølige, blå- og hvidlige nuancer, og keder dig.
Du er ikke nået på Biblioteket, og du synes, du er vokset fra de udmærkede tegneserieblade, dine forældre køber til dig med stor iver.
Det ringer på døren og du hører din mor åbne venligt, men bestemt, efter at hun på sine røde sutsko er hvisket ud fra dagligstuen, hvor din far nyder en Pibe tobak og dagens berlingske oven på dagens solide Middagmåltid, som er nødvendigt i hans hårde bestilling som ærlig hyrevognschauffør.
Du ved med dig selv, at hun er iklædt en blå kittel med små, hvide prikker, et smagfuldt, lilla nylontørklæde og kødfarvede strømpebukser XL.
Du lader blikket vandre ud på den velholdte, sølvgrå, metalliclakerede bil, XL, af ældre Dato, som din far lige har kunnet Spare sammen til, nu hvor du selv er ved at flyve fra Reden og i stand til at betale halvdelen af det, du har tilbage efter skat for at bo i dette hyggelige, Hvidkalkede hus med den velplejede græsplæne foran og kartoffel/jordbærbedet i baghaven, som din far holder så meget af og som ofte bliver beundret af de mere velstående naboer, inden de trækker sig tilbage til den kølige Aftendrink.
Det er din fars kunder, så derfor blander han sig ikke med dem og holder sig iøvrigt til sine egne sager, ja løftede knap nok et bryn, da en stor politistyrke trak hans nabo i fængsel for Bagmandsvirksomhed.
Det var selvfølgelig en fejl.
Det var, endnu engang, Hushovmesteren, der var den rigtige skyldige:
Den anden havde bare betalt i god tro.
-Man skal have en lang ske, hvis man vil spise kirsebær med de Store! Siger din far ofte nok, så han nøjes med frikadeller i Familiens Skød.


3

Du ved godt, at det er et gammelt, førreformatorisk ordsprog, fra Peder Syv; det passede sikkert dengang, men du har da ingen frygt for, højt og tydeligt, at hilse Naboens Datter:
-Goddag!
Når hun kører til skole i sin hvide Ferrari.
Du er nemlig spejder og forventer med sikkerhed, at hun en dag vil hilse igen.
Du bliver hevet ud af din tankerække af tunge trin på trappen, som anmelder en af dine bedste Venners ankomst.
Det er en kollega fra entreprenørvirksomheden, en god og jævn Dansk, ung mand, som altid går i sit alarmorange tøj og sine tunge sikkerhedssko og det finder hans Ligesindede piger meget sexy, fordi det viser, at han kan og vil forsørge dem, hvis det går galt.
-Det gør det jo bare aldrig, fortæller de hinanden Mandag Morgen med et dybt suk, inden de stempler ind på den lokale plastikfabrik.
Din mor åbner døren og melder Henry, der træder ind med en pruttende/slubrende lyd fra sin tandløse mund.
Han har fået den ryddet, da hans blivende tænder måtte give op over for de idelige angreb fra Lakrids og sødet Øl.
Endnu virker det ikke så slemt, men du kan uden besvær se tyve år ud i fremtiden, hvor munden vil rynke og de små rynker blive fyldt ud med fabriksstøv; hvor Henry kort sagt ville ønske, at han havde passet lige så godt på sine tænder, som du.
Men på den anden side vil det jo bare betyde, at du vil få det lettere med hans til den tid endnu Unge kone.
Som du kunne have haft det med Værkførerens, der passser signalementet, hvis du havde villet og din mor ikke havde været i dit liv som en Høg, der driver alle fremmede, æglæggende fugle væk fra din trygge Redeplads.
Du er glad for din Mor og har til hendes udelte begejstring sunget en drenget version af "Giftes med farmand", dengang du var barn.


4

Henry sætter sig og kigger uroligt ud ad vinduet, mens han klasker på sine samlede knæ og forsøger at fløjte.
-Hej! Fed tjal mand!
-Rigtig fed! Svarer du uden Overbevisning. Du bryder dig selvfølgelig ikke om den slags moderne rusmidler og egentlig heller ikke om udtrykkene, der er gået over i det normale sprog.
Din far tog sig til panden med tre fingre og rystede opgivende, da du engang peb en svag lyd, der kunne tydes som "udsyret".
Det er din fars Mening, at der aldrig bliver en god familiefar ud af en person, der en gang har smagt dette falske Paradis.
Og Arbejdsgiverne bryder sig ikke om Mennesker, der er gjort uberegnelige af verdensfjernhed.
Du har renset dit sprog for de værste hentydninger og har taget kolde afvaskninger, når din krop kommer i kog.
Din mor har også sagt, at man ikke kan styre sit underliv, hvis man ryger sådan noget; og du har da bestemt ikke lyst til at proppe din op i hvem som helst. Da i hvert fald ikke, hvis der kommer børn ud af det og, som din mor og far siger samstemmende, den slags Piger er ikke til at Stole på! De gør det tydeligvis med hvem som helst.
-Fed ting mand! Siger Henry med aggressivt fremskudt hage, mens han tager en af sine lange, tynde cerutter frem.
-Jeg scorede noget hos Nabopigen, hende med den hvide bil!
-Håh! Siger du og slår tanken fra dig med rund hånd. Sådan en pralerøv!
-Hun har sådan et sjovt modermærke ved den ene skamlæbe. Og så er den helt gylden. Du kan tro, hun har en fed seng. Hun sagde, vi skulle mødes nede på Ramsay i aften. Vil du med?
Du mærker, hvordan blodet viger fra dit ansigt og alligevel gløder du i panden af Misundelse. Den andens små griseøjne gløder sort imod dig under en rynket pande og et alt andet end begavet ansigtsudtryk.
-Der falder måske også Noget af til dig. Hun er ikke smålig. Hvad siger du
-Hun gør det vel ikke sådan med hvem som helst?!


5

-Årh, det ved jeg da ikke.
-Vi var fem, der havde skubbet hendes Bil i aftes.
-Så vil jeg ikke. Jeg gør det ikke med den slags piger. Det er nok også derfor, hun ikke tør hilse på mig om morgenen. Hun ved, at jeg ikke kan lide den slags piger! svarer du.
-Hun har talt om dig! Hun vil smaddergerne møde dig. Tag så med, ikk'?
Du kigger efter i din Tegnebog, hvor pengene til din første Ejerlejlighed er gemt, nikker så beslutsomt til Henry og rejser dig for at meddele din Mor din afgjorte Beslutning.
1. Du tager med Henry på Værtshus. Læs side 51.
2. Du bliver hjemme. Læs nedenfor .


6

Du bliver hjemme. Fortsat fra side 5.
Du løfter hovedet og Fejer alle distraherende tanker af vejen.
Med et beslutsomt nik går du ud af døren og beder din mor om at fjerne det subjekt, hun har været så konduiteløs at lukke ind i dit Paradis!
Nærmere adpurgt svarer du, at Henry har gjort dig et upassende Forslag om druk og løsagtighed og i øvrigt har krænket jeres Nabodatter.
Din mor kigger Undersøgende på dig, idet du siger det om nabopigen og går ind for at hente din Far, som med en sej bevægelse trækker ned i sin grå cardigan og rejser sig for om nødvendigt at bruge Magt for at sætte afskummet på døren.
Du går op på værelset i hælene på din mor, som igen går i hælene på din
far.
Din far retter sin ryg og slipper det imaginære rat, som han ellers altid går med, åbner døren hurtigt, peger ud ad vinduet og taler Strengt til din tidligere ven.
Henry kigger uforstående på Ham og rejser sig langsomt for at gå.
Din far misforstår ham og giver et spjæt baglæns, hvilket bringer ham i din mors Favn. Henry farer sammen over dette formodede Angreb, tager et fast tag i sin bukselomme og skynder sig væk, mens han hovedrystende kigger på dig og mumler:
-Du er godt tosset, mand! Hun har en rigtig fed en.
Du kniber øjnene sammen og kigger affejende på hans ryg, mens du går ind og lægger dig på din seng.
-Jamen lille ven da, vil du ikke ned og se Fjernsyn?
1. Du bliver på dit værelse. Læs side 67.
2. Du går med ned for at se Fjernsyn. Læs nedenfor.


7

Du går med ned for at se fjernsyn. Fortsat fra s. 6.
Nede i stuen tænder din far for jeres nye 28" Farvefjernsyn, skruer hurtigt om på en tysk station, som lige er blevet lagt ind på Hybridnettet.
Med din overlegne dannelse kan du godt forstå, hvad de siger, hvilket du dybt beklager efter at have lyttet et stykke tid.
Din far nikker bejaende til redegørelsen for Kay Warners musikalske karriere og mumler engang imellem noget om, at det er godt, de er ved at pille atommissi1erne ned.
Lidt senere toner et gigantisk Bierhalleorkester frem i farveladefarver med to kønne, unge, bayerske piger til at danse Fusspladderl.
Du iagttager med Glæde, at de stadig bruger gammeldags undertøj i Sydtyskland.
Din far mumler noget om, at de har nogle underlige nyhedsudsendelser i det dersens land og skruer hurtigt om på BBC.
Med din overlegne dannelse kan du straks forstå, hvad de siger, hvilket du dybt beklager.
En stønnende, midaldrende mand fortæller om de mærkelig livsformer, man kan finde på vores planet.
Din far nikker bejaende og mumler noget om, at det er godt AIDS'en har udslettet alle de forp. negre, så dyrene kan få fred.
Et øjeblik efter toner en skrigende, Turbanklædt mand frem på skærmen og begynder at udspy eder og forbandelser over alle vantro.
Din far gnider hænderne, da Taleren på genkendeligt Sprog siger noget om "en halv million".
Du ved, at det er tabstallene i krigen mod Nabolandet. Din far glæder sig over, at så mange perkere enten er flygtet eller døde af AIDS.
Med sin trækprocent in mente, håber han de er døde og udtrykker sin forundring over, at den slags overhovedet gør sådan Noget.
Imens han ligesom har talt om det og bearbejdet Verdenssituationen, er din mor blevet færdig med at lave kaffe på posefacon, som i gode, gamle dage.
Hun er meget Miljøbevidst og mener ikke, at vi bør dynge papir og affald til alle sider.


8

Det mener din far, hver gang han smager den lysebrune væske, idet han bemærker, at den ikke smager som den kaffe, hans Elskerinde laver.
Hende har du aldrig mødt, men du har hørt din far berette om dette meget åndelige væsen, der kan huske, dengang hendes Fars sædcelle smeltede sammen med hendes Mors ægcelle og hun var tvunget til at spørge sig selv, hvorfor hun netop havde valgt de forældre?
Du ved, at hun og din far dyrker Tantra i stedet for at gå i Seng sammen.
Da han med et fjernt blik fortalte din mor om denne åndelige Realitet, hulkede hun af grin og k1appede dig på skulderen som tegn på, at det nok skulle gå alligevel.
Du har i jeres " A til Z"-leksikon, hvor man kan finde al viden i verden, læst om tantra og fundet det meget distraherende, hvis man blander det sammen med grundlaget for næste Generation.
Et spørgsmål har flere gange ligget dig på læben, men din far virker for det meste så frustreret, at du ikke tør spørge.
Du håber på engang at få hende på tomandshånd, så du kan drøfte det nærmere.
Din far slår om på en anden kanal, idet han går over mod jeres spisebord.
På kanalen er der en indisk kvinde, som går rundt med hænderne i Bønnestilling og mumler:
-Ram, ram...
du synes tidspunktet til at spørge er kommet, men din far trykker på en anden knap med et lille skrig og en nervøs trækning, så du tier.
Han sætter sig, tung og grå, og kigger ned i sin kaffekop. Du ved, at hans elskerinde har tilbudt at gifte sig med ham, fordi han er så god til tantra.
Din mor har gennem et stykke tid kigget på ham med et svedent smil og døren til deres soveværelse har været låst hyppigere og længere, end du er vant til.
Din far tager en dyb Indånding, mens landbrugsmagasinets kendingsmelodi kører i baggrunden.


9

-Hun kommer i aften, så vi kan finde en løsning på vores problemer.
-Så går jeg!
-Det gør jeg også!
Din mor, der ved, at dansk lovgivning er lavet af mennesker med Gode intentioner, men som også ved, at hvis man vidste, hvordan de gode viljer virker i praksis, ville man få en bedrøvelig samfundsskildring, ønsker ikke at få noget klemme og er derfor parat til at finde sig i en hel del fra din fars side.
Du begynder så småt at undre dig over, hvorfor du ikke bare Scorede noget, når dine forældre nu er ved at bryde op på grund af det selvsamme, lille fænomen.
-Hvis hun flyttede ind her, kunne vi drikke kaffe sammen alle fire, og vores Sønnike ville få to mødre. Jeg behøvede ikke at være så meget Hjemmefra.
-Men hvor skulle hun Bo?
-l sønnikes værelse! Han flytter jo snart hjemmefra!
Du vågner op med et sæt, men ordene kvæles i din hals, da din far fortsætter:
-Hun har sagt, at hun ikke har noget imod at dele med ham, indtil han finder noget. Han kan jo heller ikke bo hjemme hele livet, vel? Det må da være Utilfredsstillende at få alting serveret.
Du skal til at spørge, om din far ikke altid har haft det sådan, og hvad der er galt i det; da du indser mulighederne i det foreslåede arrangement.
-Jeg synes, det er en god ide og jeg vil gerne flytte hjemmefra, så snart som muligt! siger du med høj, barnlig røst.
Din far vender overrasket sine meget grønne øjne mod dig og klarer op i et smil, mens din mor bereder sig til en større enetale om den ringe belønning for hendes store Arbejde.
Du er helt enig i hendes Synspunkter, men orker ganske enkelt ikke at høre Mere.


10

Netop da Poul Jørgensen fortæller om de gode udsigter for den danske fetaosteeksport til Mellemøsten, ringer det på jeres melodiske dørklokke og din far rejser sig spændstigt for at åbne; din mor lægger sit ene besuttede ben op på stolen ved siden af sig, mens hun renser ører med den svovlfrie ende af en tændstik og får et nydende udtryk i øjnene.
Ind træder en cirka 30-årig kvinde med en lynende guldkrone i den ene side af munden.
Hun kaster sit villet sjuskede, mørkeblonde hår tilbage over kraven og kigger indgående på dig, mens hendes tunge omhyggeligt undersøger hendes ene mundvig.
Du bøjer dig fremover, dels fordi du gerne vil være venlig, dels fordi du ikke har noget valg.
Hendes øjne lyser op i et forstående glimt, inden hun rækker din mor sin højre hånd, der er tæt besat med tynde sølvringe.
Hun går lidt for tungt på sine hvide, højhælede sko, men bevæger sig ret øvet.
Hendes bryster står provokerende ud gennem en tynd, strikket, rustrød trøje.
De vipper ikke tilnænnelsesvist så meget som dit adamsæble.
Hun sætter sig med en vis ynde og begynder at tale om løst og fast: hendes fortid som Fotomodel og hendes nutidige små hår på Brystvorterne.
Du og din far følger indtagede hendes redegørelse for den forskellige behandling, alt efter størrelsen på disse dimser, som mænd skal have og kvinder helst undgå. Du forstår noget helt andet, end det hun siger og det er dit absolutte indtryk, at din far har det på samme måde.
Så går hun over til at hypnotisere selskabet med din fars badeværelsesvaner , om hans specielle behandling af fænomenet "Den hætteløse tandpastatube".
Hun har kendt ham så kort, at den slags særegenheder stadigvæk er spændende.
Du forestiller dig den samme Kaffekonversation om tyve år: så vil den minde om din fars og mors.
Da hun har talt et stykke tid er din mor helt afvæbnet og siger med et smil, at hun da bare kan flytte ind på hendes Søns værelse, og at du har samme Indtagende natur som din far.