Jeg er dog ret sikker på, at i de to nedenstående dokumenter kan man læse sandheden i Politiets skrivelse og "den praktiske løgnehistorie" i kommunens Sags- og advisregister, der i denne periode "medredigeres" af en dygtig og erfaren medarbejder fra pensionsafsnittet, Grethe Munck Petersen.
Det er tydeligt, at Linda Gleerup, der på egen hånd havde forfalsket frem til og med december måned 1998, ikke længere var i stand til at "lyve i overensstemmelse med den lokale forvaltningspraksis" og derfor havde rodet sig ud i nogle grimme, let gennemskuelige forfalskninger.
Politimesteren gentager hele tre gange - se venligst de gultonede felter -, at vores præcise adresse ikke var at finde i Folkeregistret, og at det ikke havde været muligt at finde den før det tidspunkt i 2003, hvor jeg selv retter henvendelse til Glostrup Politi på grund af de mystiske modregninger, man havde moret sig med fra det lokale skattevæsens side - og selvsagt husker at skrive min fuldstændige afsenderadresse.I Sags- og advisregistret har Linda Gleerup og Grethe Munck Petersen derimod allerede under datoen 22. februar 1999 noteret, at man har videregivet vores adresse på Heiligenstädterstrasse i Wien til "F.R." - altså til Folkeregistret (se venligst nederst i det gultonede felt i registerudskriften).
Som så, i henhold til Politimesterens forklaring, endnu ikke havde modtaget den små fem år senere.
Og hvis det så bare havde været de eneste eksempler på "koordineret lokalforfalskning" i denne sag. Desværre er der utallige "fejl" i hele kommunens materiale - hvilket ville have været til at leve med, hvis disse "fejl" ikke den ene gang efter den anden af såvel ministerier som diverse politimyndigheder var blevet brugt til mere end at antyde, at jeg var skummende forrykt og paranoid, når jeg hævdede, at Socialforvaltningen i Høje Tåstrup Kommune havde løjet på alle væsentlige punkter i hele sagsforløbet.
Men selvfølgelig kunne kommunen fjerne enhver mulig sympati ved at få det til at tage sig ud, som om jeg fra et skjulested i udlandet bare fremsatte ubegrundede beskyldninger mod "engagerede og dygtige", danske lokalembedsmænd.
Som politiet jo må have troet - selv om vi, som det fremgår af Sags- og advisregistret, aldrig har forsøgt at skjule os, fordi vi vidste, at Margit Næsby aldrig ville vove at fremlægge sit udvalg af forfalskninger, løgne og bestilte beskyldninger for en instans, f.eks. det østrigske politi og eventuelt en "Familiedomstol" i Wien, der kunne tænkes at ville foretage en bevisbedømmelse.
De sidste mere end otte år har været nemme og helt uden stress for Høje Tåstrup Kommune, fordi man der hele tiden har vidst, at materialet fra socialsagen var gennemforfalsket, og at vores børn derfor ikke på nogen måde var i fare for at lide overlast.
Socialforvaltningen kunne tage sig al den tid i verden, de måtte ønske sig, til at hetze os og vores børn i stykker.
Og den tid har de, som det fremgår af de lokale juristers senere "berigtigelser" over for bl.a. Datatilsynet, så absolut taget sig.
