Noget af det farligste ved det sjuskeri, der galoperer i de danske socialforvaltninger, er den letsindige omgang med dokumenter fra andre dele af myndighedssystemet.Ovenfor er en kopi af sidste side af indstillingen fra Høje Tåstrup Kommunes Socialforvaltning i sagen vedrørende mine døtre pr. 27. august 1998.
Den kan kaldes via link www.meinertz.250x.com/dagsorden270898.jpg
Det ser meget rigtigt og rimeligt ud, men baserer sig på to forhold, som de ansvarlige socialrådgivere vidste var i strid med den foreliggende, nyere dokumentation. Som man kan læse her:
Det fremgår af Patientklagenævnets vurdering af den foreliggende lægeerklæring fra vores daværende praktiserende læge, baseret på et omfattende speciallægemateriale og dennes egne iagttagelser, at der ikke gennem de foregående ni år har foreligget et eneste symptom på, at jeg skulle være mentalt forstyrret på nogen måde.
Ligeledes havde Marianne været medindlagt, da vores ældste datter, på grund af sjusk fra Stenløselægernes side, havde svævet mellem liv og død i mere end to måneder. Hun havde fået den bedst tænkelige vurdering fra såvel plejepersonalet som den ansvarlige støttepsykolog på FAC Hillerød. Dette materiale var desværre blevet smidt væk af de ansvarlige læger i Stenløse, og man ville ikke fra Socialforvaltningens side vente på, at vi fik fremskaffet dokumenterne igen.
Socialforvaltningens "overvejelser", som de fremgår lige herunder, havde altså været rigtige og relevante, hvis jeg havde været sindssyg og børnenes mor havde afvist at hjælpe i det daglige.
Sådan påstod den ældre, skizofrene dame, man havde brugt som anmelder i sagen, at det forholdt sig. Men eftersom hun på ingen måde havde et nært forhold til nogen af os, kunne hun ikke vide ret meget om det.
Den del af sagsdokumentationen, som socialrådgiverne konsekvent holdt ude af sagsbehandlingen, derunder de nyere lægeoplysninger, viste da også noget helt andet. Men det korrekte billede forsvandt hurtigt i de falske politianmeldelser, forfalskede iagttagelser og den forfalskede lægedokumentation, fra kommunens eget "specialistværksted" i pensionsafdelingen, som rent faktisk blev lagt til grund for sagsbehandlingen.
Hvordan f.eks. ville socialrådgiverne kunne hævde, som det fremgik af materialet, at "medicinglas og tomme vinkartoner flød overalt", når det af lægens attestation fremgik, at jeg kun havde fået meget små mængder medicin over de seneste ni år - og da kun medicin for kredsløbsforstyrrelser?
Som det afsluttende fremgår af Patientklagenævnets forståelse af læge Steen Petersens erklæring:
var der intet at komme efter, og det, mere end noget andet, har gjort hetzen mod vores børn så hadefuld, fordi man vidste, at hvis vi fik blot en lille chance for at fremlægge sagen korrekt, ville de ansvarliges karriere komme til en brat ende.
Hvor mange knuste børn går der egentlig, efter velfærdsmodellens mening, på et par korrupte socialrådgiveres fortsatte karriere?
Hvor mange lig har I brug for, kære venner på Høje Tåstrup Rådhus?
