Mon ikke det er en historisk begivenhed, at en læge, der er indklaget for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, frikendes for alle fejl, fordi det ikke er bevist, at denne læge ikke havde famliens journalmateriale til rådighed, da en anden læge udfærdigede sin attest, hvorfor den indklagede læge sagtens den 16. juni 1998 kan have fremsendt journalmaterialet til den læge, hvis erklæring man ikke har læst - uden dog at have modtaget sin egen forsendelse den 23. august 1998. Jeg kan ikke forstå Nævnets argumentation på anden måde. Hvis han havde fremsendt det til en anden læge, var det jo selvindlysende, at han ikke kunne være i besiddelse af det godt to måneder senere...
På den anden side burde det vel indgå i overvejelserne, at den modtagende læge angiver aldrig at have fået noget som helst vedrørende mine døtre og min hustru i hænde.
Rent bortset fra, at det faktisk modtagne materiale vedrørende mig bestod af treenhalv linie, omfattende 44 år af mit liv.
Som katten Garfield udtrykte det: Bladitter-badagne-pist væk-fritter og lasagne.
