Tre dødsfald og en halvfjerdsårs fødselsdag
Det var forbandet ubehageligt at få ret i denne omgang. Lige fra begyndelsen af vores ophold i Wien havde jeg fastholdt, at der var udsendt en efterlysning af os alle fire.
Gyldighed for Jylland og øerne
Den havde kun gyldighed for Jylland og øerne, men forhindrede os selvsagt i at tage tilbage, selv i besøgsøjemed. Da min yngste storebror pludseligt døde i april 1999, kunne vi ikke være der for at støtte mine forældre, som led forfærdeligt under chokket og savnet. Min mor blev aldrig sig selv igen. Og hun var ellers hårdt nok ramt af ulykker.
Velfærdsflygtninge
Blandt andet den, at vi havde været nødt til at bringe vores børn i sikkerhed i udlandet for et par ualmindeligt forløjede socialrådgivere,der, som det senere viste sig, alene ville etablere en meget alvorlig fjernelsessag for at sikre, at hverken Høje Tåstrup Kommune eller Københavns Amt kom til at hænge på eventuelle udgifter.
Hr. Jensen og hr. Meinertz
Man opdagede på grund af mit nye efternavn alt for sent, at det omfattende materiale, Høje Tåstrup Kommune havde om mig, var blevet forfalsket i sin tid for at skubbe de udgifter, der var forbundet med eftervirkningerne af et groft overfald, jeg havde været offer for på min daværende arbejdsplads, ungdomsklubben Spiren, over på staten.
Den grønne, ambitiøse læge og den sparsommelige socialforvaltning
Således havde man tidligere fjernet alle oplysninger om min erhversaktivitet og havde dengang (i 1983) allieret sig med en meget grøn reservelæge, ansat på FAC Hillerød hvor jeg med garanti aldrig har været patient, som ud af ingenting, kun med falske påstande om flere, tidligere indlæggelser i min ungdom på grund af psykotiske forstyrrelser, konstaterede en alvorlig sindssygdom hos mig.
De *hullede*, myndighedsarkiver
Skizofreni. Kommunen havde også fjernet de speciallægeoplysninger, som kun to år senere (i 1985) havde gennemhullet denne påstand fuldstændigt. Mine døtre var således andengenerations spareobjekter for den alt andet end hæderlige, lokale socialforvaltning.
Den hemmeligholdte politisag fra 1998
Da min mor døde i 2000, kunne vi fortsat ikke få fri indrejse, fordi vi ikke kunne dokumentere eksistensen af den efterlysning, den ansvarlige socialrådgiver kun havde nævnt telefonisk over for mig.
Ti år Høje Tåstrup Nyt
Jeg havde, som sagt, beklageligvis fået et andet efternavn siden mit sidste ophold i kommunen, og man opdagede derfor for sent, at jeg var et lokalt, særdeles velkendt medlem af Socialdemokratiet, havde siddet i det lokale bladudvalg sammen med den daværende borgmester i små ti år. Dette havde til følge, at man fra socialrådgivernes side følte sig tvunget til at bevise, at deres egen, og ikke mine politiske "venners", vurdering var den eneste rigtige. Især skulle de med Djævelens vold og magt bevise pålideligheden af deres beskyldninger over for borgmester Anders Bak og socialudvalgsformand Else Nielsen, således at ingen senere ville finde på at påstå, at vi eller nogen anden familie var blevet mejet ned alene på grund af lokale sparehensyn.
Aktindsigt med fem års ventetid/Frelsens Hær
Vi måtte vente helt frem til august 2003, før vi fik aktindsigt i sagsforløbet fra 12. oktober 1998 til 1 januar 1999.
Min fars død i december 2001
Og på det tidspunkt var også min far afgået ved døden i ensomhed. I December 2001, mens jeg spillede julemusik på guitar sammen med Frelsens Hær foran Wiens rådhus.
Christina fylder atten
Vi har dog nu kunnet love min svigermor, at vi kommer til hendes 70-års fødselsdag, fordi Christina, min yngste, til den tid er fyldt atten. Til den tid har hun været presset i landflygtighed af en stribe gedigent forfalskede, offentlige dokumenter og nogle bestilte beskyldninger fra en ældre, skizofren dame i 13 år af sit liv. Med konstant chikane fra de danske myndigheder og uden hjælp fra andre end os. I efteråret 1999 var vi til en fest på hendes skole, fordi Østrig ti år tidligere havde ratificeret FNs Børnerettighedscharter. Da jeg fortalte børnene, at det havde Danmark også - forlængst - spurgte hun alvorligt, på tysk, om, hvorfor man så ikke tog børnenes rettigheder alvorligt? Som hun jo på sig selv havde oplevet at man ikke gjorde.
Den fortiede dokumentation
Det for mig mest beskæmmende i sagen er, at der fortsat er en pædofil drukkenbolt, der arbejder som socialpædagog og et par pilkorrupte, amtslige psykologer - de påviste omfattende skader på børnenes udvikling med baggrund i den sindssygdom, som speciallægen, efter omfattende undersøgelser af mig, havde afvist fuldstændigt allerede i 1989. Denne erfarne overlæge, som havde kendt mig gennem flere år, afviste, at der nogensinde havde foreligget nogen form for sindslidelse hos mig. Hans konklusion var (i 1989), at min længerevarende, elendige tilstand, alene havde været begrundet i den behandling, jeg havde fået af en ung læge, der var lige så energisk som inkompetent.
Rask siden 1989
Min ældste er født i 1990. Så hvad der måtte have været galt tidligere er selvsagt helt uden relevans. "Serviceloven" var og er, som alt i Karen Jespersens politikerkarriere, alene lavet af hensyn til embedsmændenes behagelighed og tilgodeser på ingen måde børnenes tarv.
Helena flytter hjemmefra og overlader os efterlyste til de danske myndigheders forgodtbefindende
Iøvrigt er min ældste nu flyttet hjemmefra, tager kørekort, har købt en pålidelig bil og har et gyldigt dansk pas - som hun dog ikke kan bruge i Danmark, fordi efterlysningen af hende, denne "en af disse samfundets de allersvageste", først udløber om knap 2 år. Til den tid har hun taget sin østrigske studentereksamen, så vi kan vel betragte hendes frihed til den tid som en garanteret uønsket maturagave fra de danske myndigheders side. Det bliver ret spændende, når også min yngste fylder atten, for så er kun min kone og jeg eftersøgt af det danske politi.
