forstørres ved klik på billedfladen eller åbning i ny tab med højre musetast
Det er meget morsomt at læse i dagsordenen til Høje Tåstrup Kommunes Børn- og ungeudvalg af 27. august 1998, på side 110, at Socialforvaltningen ikke havde modtaget noget materiale fra Veksø skole overhovedet.
Som det fremgår af klasselærerens beskrivelse, var denne udtalelse sendt den 24. august 1998 - samme dag som Aase Metzsch og Margit Næsby rekvirerede den.
Og så kommer bomben: i Veksø havde man aldrig fået oplyst, at Helena havde gået i skole i Høje Tåstrup Kommune fra februar 1998. Altså kort efter den sidste kontakt mellem Helena og Pernille Bank.
I april fik vi tilmed en indkaldelse til tandeftersyn i Stenløse Kommune, fordi "når børnene går i skole i Stenløse, så skal de også komme der. Så er det ligemeget, hvor familien bor".
Jeg fik dog beroliget den emsige tandlægesekretær med, at børnene allerede dengang havde været til tandeftersyn på Selsmoseskolen.
Man har fra begge kommuners side altså fortiet, at vi var flyttet allerede i februar og boede på helt normale vilkår i Høje Tåstrup Kommune; at min yngste datter efter modenhedsprøve var indskrevet til at begynde efter sommerferien og at min ældste, også her, klarede sig udmærket.
Det er uhyggeligt så meget svindel, man er parat til at acceptere, også fra klageinstansernes side, når blot man postulerer, at svindelen kommer "de svage" til gode.
For god ordens skyld skal jeg lige gøre opmærksom på, at når Helena sommetider virkede forsømt i sin påklædning, skyldtes det, at man fra Stenløse Kommunes side havde sat os til at afbetale så meget på en tvivlsom skattegæld, at jeg hver måned måtte finde 500,- kr mere end vi havde i indtægt til afdrag - og så måtte vi selv finde ud af, hvor fanden pengene til alle almindelige livsfornødenheder skulle komme fra.
Vi flyttede i februar 1998, dels fordi vi havde fået skrabet sammen til det nødvendige indskud på en lejligheden, dels fordi kommunen systematisk og med fuldt overlæg pressede os ud i en økonomisk sump, som vi aldrig ville kunne redde os ud af.