(Jeg skal især bede om, at man bemærker, at her er tidspunktet for vores fraflytning fra kommunen angivet som den 23. februar 1999. Dette forklares som "en fejl", da jeg gør Datatilsynet opmærksom på datoen, men det korte af det lange er, at man fra kommunens side, bortset fra de korrekte oplysninger i Folkeregistret - den 4. november 1998 - i forskellige sammenhæng sørger for at bruge de for os mest generende, forfalskede persondata på alle områder af sagsbehandlingen vedrørende familien).
- fra den lange periode, hvor Hanne Nygaard Jensen og Børge Bjerre hævder, at vi gemte os i Østrig, og f.eks. ikke ville gøre vores adresse tilgængelig for andre dele af det danske myndighedssystem.
Juristerne holdt således endog politiet i uvidenhed, så disse fik mulighed for, med god samvittighed, at destruere alle vores ejendele, der var forsikret for næsten en million kroner, fordi vi blandt andet havde en meget stor bogsamling.
På denne måde undgik man også de forklaringsproblemer, Socialforvaltningen ville være rendt ind i, når man på den ene side hævdede, at Aase Metzschs beskrivelse af hjemmet - med en enkelt madras på gulvet til deling mellem børnene - var korrekt, men på den anden side ved selvsyn kunne konstatere, at denne beskrivelse af børnenes hjem alene var digtet for at få os til at passe til de fordomme, man skulle bruge for at kunne ødelægge os endegyldigt - hvis vi skulle vove os inden for Danmarks grænser igen.
Som denne hensigt fremgår af chefsocialrådgiver Margit Næsbys efterlysning af os pr. 23. december 1998, indgivet til Glostrup Politi næsten to måneder efter, man angiveligt, ifølge de samme jurister, har registreret vores fuldtud lovlige og lovligt meldte emigration fra Danmark.
Rent bortset fra, at efterlysningen var rent skuespil, fordi Socialforvaltningen i Høje Tåstrup Kommune på dette tidspunkt, via vores tvungne kontakt til Den danske Ambassade i Wien, kendte vores præcise adresse og telefonnummer her i landet.
Denne skatteregning var iøvrigt den tredie i rækken.
Den første blev via postvæsenet betalt kontant og mod personlig kvittering fra borgmester Anders Bak i juni 1999, så han havde mulighed for at følge med i det udvalg af primitive metoder, hans embedsmænd misbrugte for at redde indholdet i den lokale kommunekasse og dermed for at kvæle sandheden - og vores børn.
