Thursday, February 5, 2009

Find fem fejl i Patientklagenævnets sagsbehandling



Det er meget enkelt. Hvis man læser journalnummeret på den afsluttende opfordring til at indsende dokumentation til brug for afgørelsen, læser man: 080454-0571/3.
Hvis man så læser journalnummeret på den, indtil videre, seneste afgørelse, læser man:
080454-0571/1.
Ved at ændre journalnummeret opnåede man at kunne behandle sagen uden belastende dokumentation fra mig (af hvilken der i hvert fald var nok til at forhindre en lovlig formandsafgørelse), uden indsigelser eller kvalificerede indvendinger fra nogen, fordi alt dette selvsagt var indsendt under sagsnummer ...../3.
Lægen blev frikendt ved formandsafgørelse. Senere har Folketingets Ombudsmand skønnet, dels at der var kritisable forhold i Nævnets sagsbehandling, dels at det for ham ville kræve et urimeligt stort personaleforbrug at trænge til bunds i sagen, hvorfor jeg måtte henvende mig til Patientklagenævnet igen eller sagsøge de ansvarlige, in casu sekretariatsmedarbejder Karen Langsted.
Men vi er jo fortsat efterlyst, så det er vi afskåret fra.
Klagesagen drejer sig iøvrigt om, hvilken læge der har ansvaret for, at det samlede journalmateriale fra praktiserende læge for mig og min familie, for perioden 8. april 1954 til 20. februar 1998, kun omfatter fem linier ialt: treenhalv linie om mig og halvanden linie om min ældste datter.