Herunder følger så undersøgelsesresultaterne fra observationen på døgninstutionen "Bakkehuset" i Slagelse.
Gad vide, om det er det samme barn, de undersøgte - eller om den pessimistiske vurdering af Birgit Cederholms og Sille Kraghs faglige etik er "den videnskabeligt påviselige årsag" til den voldsomme forandring, man påstår har fundet sted frem til september 1998, hvor Københavns Amt fik fingre i min yngste datter?
www.meinertz.250x.com/birgitcederholm1.jpg
www.meinertz.250x.com/birgitcederholm2.jpg
Set på baggrund af ovenstående vurdering bliver det først helt uforståeligt, at chefsocialrådgiver Margit Næsby i december 1998 ikke videregav vores østrigske adresse og telefonnummer til Glostrup Politi i forbindelse med sin efterlysning af os.
Så kunne hun have overladt til dem at afgøre, om de ville søge assistance hos de østrigske myndigheder.
I Østrig har man en fast procedure, når børn er sammen med forældre, som angiveligt truer med selvmord.
Politiet skal altid øjeblikkeligt sikre sig børnene, som så bliver bragt til et ikke nærmere angivet sted, indtil en psykiater har haft mulighed for at vurdere, om selvmordtruslerne er reelle.
Hvis ikke, kommer børnene tilbage.
Hvis en af forældrene skønnes reelt selvmordstruet, ser vedkommende med overvejende sandsynlighed aldrig sine børn igen.
For børnenes skyld, selvsagt.
Men selvfølgelig vidste Margit Næsby godt, at psykologmaterialet var dækningsløst bestillingsarbejde.
En undladelsessynd som den, Margit Næsby her begik, resulterer for socialarbejdere her i landet i op til seks års ubetinget fængsel.
I Danmark bliver man forfremmet til leder af Familieafdelingen i Roskilde Kommune.
