From all of us in Vienna.
Den katolske præst i Justizanstalt Floridsdorf holdt en lille tale i forbindelse med Frelsens Hærs julearragement.
Historien om Jesu fødsel i en stald, midt om vinteren o.s.v. bliver tit forstået som beretningen om ydmyghed og afsavn.
At komme til verden i en stald!
Men præsten selv havde altid forstået denne historie på to måder:
1. Der var ikke et værelse, så Maria og Josef kunne "ryge og rejse", fordi gæstgiverne i Bethlehem ikke kunne tjene penge på dem.
2. Der var ikke et værelse, så man gav familien den bedst mulige erstatning: en lun stald med varme dyr og halmstrå, som kunne bruges til at gøre babyen ren og give ham et blødt leje i et stort trug, der var rummeligt, men alligevel omgav ham på alle sider og derfor var trygt og sikkert.
Måske, sluttede præsten af, er vores egen øjeblikkelige situation også tit tvetydig. Måske er det hele ikke ideelt, men måske burde vi sommetider indse, at vores liv, selv om det er fjernt fra vores drømme, måske ikke er så dårligt endda.
Om ikke andet er godt, fordi vores omgivelser har givet os den bedst mulige erstatning, når vi nu ikke kunne få "den rigtige vare".
Jeg tror, han har ret. Og jeg tror, at verden ville blive smukkere i vores øjne, hvis vi fra tid til anden gjorde os nogle lignende overvejelser.
Jeg glæder mig til Påske, hvor vi er blevet bedt om at levere musikken til hans katolske messe.