Som meget grøn studerende skrev jeg spalte efter spalte om den gabende afstand mellem teori og praksis i det senkapitalistiske samfund.
I dag er jeg tilbøjelig til at mene, at den store afstand mellem de smukke udtalelser og den rådne realitet i samfundets magtgrupper er opstået i den offentlige forvaltning og derfra, fordi alle private har måttet beskytte sig mod den nye generation af oversmarte, ikke-advokatoriske embedsmænd, har bredt sig ud i alle dele af vores samfund, så ethvert fornuftigt tiltag drukner i juristeri, løgnehistorier og bevidst misbrug af den "informationsskævhed", som er fulgt i kølvandet på det offentliges omfattende registreringer af alt og alle.
I den første af de nedenstående skrivelser til mig fra Dansk Socialrådgiverforening anfører man, at man har lagt nogle, af mig fremsendte dokumenter "til sagen". Det drejede sig blandt andet om den korrekte, dokumenterede udgave af de forfalskede lægeoplysninger, Høje Tåstrup Kommunes Socialforvaltning havde brugt i sagen mod vores børn.
Det fik ingen konsekvenser, at disse dokumenter blev lagt til, for man kendte udmærket såvel deres eksistens som deres indhold - det var nemlig Høje Tåstrup Kommunes egne - og man ville under ingen omstændigheder medtage dem i sagsvurderingen, fordi de ville få det smukt sammenknyttede net af bestilte beskyldninger og falske baggrundsoplysninger til at falde fra hinanden.
Hvilket ville betyde, at Årets Børnekommune 2000 ville fremstå i al sin kynisme og uduelighed.
www.meinertz.250x.com/ds5.jpg
Som man ligeledes kan overbevise sig om ved at læse videre her i webloggen, er de klageinstanser, Socialrådgiverforeningen nedenfor udtaler sin tillid til, sikkert udmærkede, men de er ikke bedre end de lokalt ansvarlige embedsmænd, der forsyner dem med oplysninger og sagsfremstillinger.
Og når hele sagen fra ledelsens side alene blev ført for at sikre Høje Tåstrup Kommune mod "fremmede udgifter", kan man ikke forvente at de ansvarlige embedsmænd skal indgive oplysninger, der meget hurtigt vil gøre dem selv til arbejdsløse, sociale tilfælde.
Det er jo fundamentalt set meget smukt at udtrykke sin tillid til "Fædrelandets" myndighedsapparat - hvilket jeg også ville gøre, hvis jeg var ansat i samme og havde noget alvorligt at skjule.
www.meinertz.250x.com/ds1.gif
Min yngste datter har fået en lille rolle i en ny film om jødeforfølgelserne i Østrig i slutningen af 30'erne.
Hun blev spurgt, om hun troede, hun ville kunne holde til, i visse scener, at andre spyttede på hende, skubbede, drillede og slog hende?
Hertil svarede hun, at det havde hun oplevet utallige gange i de sidste ni år, når hendes far forsøgte at få hendes hjemlands myndigheder i tale.
Filmfolkene smilede først forsigtigt, men kiggede så forlegent alle mulige andre steder hen, da hun svarede, at hun ikke var fra hverken Ungarn, Hviderusland, Slovakiet eller Sovjetunionen, men fra Danmark - Wonderful Copenhagen, you know!
Man lærer således mangt og meget ved mødet med disse socialrådgivere, som hverken er sociale eller rådgivende. Snarere noget i retning af medarbejderne i "Velfærdsministeriet" under Den franske Revolution.
Det var dem, der tog sig af de "socialt nødvendige" guillotineringer.
Se også:
http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/01/find-fem-fejl-skrivelse-af-4-januar.html