http://www.myspace.com/quousque_tandemDet mest fantastiske ved det meget lange sagsforløb, der blandt andet er beskrevet her i webloggen, er den måde, hvorpå embedsmænd overalt i forvaltningsapparatet formår at rette deres sagsbehandling og afgørelser ind efter alle "kollegernes" - og det sikkert uden forudgående aftaler - blot ud fra den grundsætning, at eventuelle "fejl" på myndighedssiden skal benægtes, ignoreres eller, hyppigst, dækkes ind med endnu et sæt "fejl", således at der efterhånden opstår en "kæmpekonstruktion" af dokumenter, vurderinger og afgørelser, der ved sit blotte omfang umuliggør enhver sandfærdig og lovlig sagsbehandling vedrørende et eller flere af sagens enkeltproblemer.
På denne måde rammer embedsmændene lige præcis ned i det svageste punkt i retssikkerheden inden for forvaltningssystemt, som består i, at alle klager i første omgang skal vurderes af den embedsmand, hvis sagsbehandling der klages over.
Som det fremgår længere nede, har man senest tilføjet en række helt nye og hidtil usete datoer til problemet "hvornår flyttede familien Meinertz hvorhen, hvorfor og hvordan" - og det mere en tre år efter, at den lokale embedsmand, som i sin tid havde indføjet de misvisende datooplysninger i et sags- og advisregister vedrørende mig, over for Datatilsynet var blevet underkendt af kommunens egne jurister.
Derefter blev "fejlene" angiveligt rettet - og nu kommer så næste ladning fra en helt tredie embedsmand, som ikke tidligere har gjort sig umulig i netop denne sag.
Det, man fra politisk side har opnået, er, at vi i Danmark har en fantastisk flot, omfattende og hjælpsom lovgivning, lavet i størst mulig offentlighed på Christiansborg.
En lovgivning, der går frasagn af helt ned til Middelhavet.
Og som kun har kunnet vedtages, fordi christiansborgpolitkerne godt har vidst, at de smukke paragraffer aldrig ville få gyldighed for den del af Danmark, der ligger uden for Folketingets ydermure.
Ellers ville det hele være blevet så ukristeligt dyrt, at den danske økonomi ville være kollapset forlængst.
Denne fortæller gang på gang (uden nogensinde at have sat sin fod uden for Europa) om Mexicanernes stolthed over, at deres lovgivning på blandt andet skoleområdet, fuldt står mål med den danske.
I realiteten var det hele propaganda fra "PRI" (Partiet for den Institutionaliserede Revolution), men det så saftsuseme godt ud, når Mexico blev omtalt i udlandet.
B. Traven har jeg selv stiftet bekendtskab med via et gammelt medlem af en god, københavnsk arbejderlæsekreds, der kun læste bøger, udgivet på forlaget "Fremad".
Selv H.C. Sørensen, der jo desværre forlængst er afgået ved døden, kunne se komikken i det, når Nyrup, Jespersen (og Pittelkow) foldede deres visioner ud om "Danmark som foregangsland".
Denne sidstnævnte parole gav virkeligt minde om deres forlængst henrettede, mexikanske kollegers mere end 100 år gamle vrøvl.
