Den Ubesmittede Undfangelse har ikke en pind med Jesus at gøre.
I morgen er det "Mariæ Undfangelsesdag" hos katolikkerne. Det er således også den første dag i en "forlænget" week-end og butikkerne holder åbent, selv om alle iøvrigt holder fri.
Det er første gang, man ligefrem har en fridag til sine julegaveindkøb her i Østrig.
I respekt for katolikkerne, ville jeg gerne skrive en smule om såvel "Den Ubesmittede Undfangelse" som "Jomfrufødselen".
Læren om "Den Ubesmittede Undfangelse" blev som dogme først indført i 1854, fordi man ønskede at vise, at også Jesu mor var uden for rækkevidde af synd og ondskab.
I og med, at Anna, Marias mor, var blevet gravid på ganske normal vis, blev profetien om, at Jesus skulle fødes af en menneskekvinde, også opfyldt.
Men samtidig blev Maria, der var ren på samme måde som Eva, før hun spiste af Kundskabens Træ, den ideelle mor for Frelseren, fordi hun i konsekvens af en sjælerenhed, der var fra "før Arvesyndens opståen ved Syndefaldet", havde en umiddelbar forståelse for troens mysterier, og dermed også for "barnets fars" hensigter.
Den pave, der havde ansvaret for ovenstående tankebane, var i sin biskoptid af den østrigske kansler, Clemens Fyrst von Metternich, blevet betegnet som et "ejegodt menneske, uden gnist af forstand i hovedet".
Jomfrufødselen drejer sig om Jesus, hvis ubesmittede mor, Maria, blev gjort frugtsommelig af Helligånden.
Når man altså i dag fejrer "Marias Undfangelse" er det med andre ord ikke, som jeg ellers har fået forklaret gang på gang, for at gøre det hele omkring Jesus endnu mere mystisk ved at tilføje en ekspresgraviditet, der allerede den 24. december skulle resultere i et barn.
Man fejrer, at hans mormor, Anna, blev gravid med Maria uden at synde.
Om Jesus var født af en jomfru, eller om hans mor var "avlet normalt af sine forældre, blot uden synd" - ærligt talt...
Hvis man accepterer Gud som skaber af alt, hvorfor skulle han så dog ikke have kunnet gennemføre et par af den slags, i sammenligning med resten af Universet og livet som vi kender det, meget små mirakler som ovennævnte?
For mig er emnet helt uden interesse, men jeg synes godt, religionens kritikere kunne bruge hovedet en smule og ikke bare den ene gang efter den anden forfalde til dumme grin over alt det, der i følge diverse håndbøger og ekspertleksika ikke kan lade sig gøre.
