Det er så pinligt, når de lærde rammer stiller sig i vejen for noget så selvfølgeligt som at læse navn og ydernummer på den indklagede læge og opdage, at dette ikke er identisk med navn og ydernummer for samme læges kollega.
Og man dermed, med overlæge Otto Bisgaards underskrift, kommer til at afgøre, at det ikke er et bevis for den indklagede læges forsømmelighed, at denne ikke personligt havde familiens journaler til rådighed den 23. august 1998, fordi han havde sendt dem til en anden den 16. juni og ikke havde modtaget dem - således som det vistnok fremgår af en anden læges identiske attest i samme sag, som dog havde journalerne til rådighed, fordi den læge, som havde afsendt dem ikke længere havde dem, lige som den lokale Familieafdeling heller ikke mente at have fået dem udleveret af den indklagede læge, efter at denne havde sendt dem til sin kollega - vistnok.
Det havde været nemmere, billigere og mindre smertefuldt - hæderligere også - hvis man med det samme meddelte alle klagere, at i Patientklagenævnet har man ansat folk, som sikrer at lægerne, hvis de ikke ligefrem har slået deres nabo ihjel med en motorsav, altid frikendes.
I nævnte eksempel kan Nævnet dog alligevel frikende lægen, fordi den vulgære dagligdag ikke hører under Parnassets kompetenceområde.
Læseren kan selvsagt på egen hånd forsøge at få øje på Bisgaard/Langsteds argumentation for at frikendelsen lægen.
Man bør desuden bemærke, at der ikke er tilsendt kopi af afgørelsen til den læge, Steen Petersen, som faktisk havde udfærdiget erklæringen af 23. august 1998, hvilket kun kan betyde, at det slet ikke er gået op for Nævnet, hvori klagen bestod - hvilket i sin tur kun kan betyde, at Nævnet ikke engang har læst de første fire linier af det første bilag, hvormed jeg dokumenterede min formodning om. at man havde makuleret familiens journaler fra praktiserende læger for at disse ikke skulle kunne ødelægge den fine socialsag mod vores børn, Aase Metzsch og Margit Næsby havde digtet sammen.
www.meinertz.250x.com/afsov1.jpg
www.meinertz.250x.com/afsov2.jpg