Det er ret pudsigt at opleve den nye partidannelse i Danmark omkring det tidligere medlem af Det radikale Venstre Naser Khader.
Udbrydere har altid fristet en komplet uberegnelig tilværelse i vores demokrati - Christmas Møller, helten fra Besættelsen, formåede ikke at blive valgt som løsgænger. Det gjorde Jacob Haugaard til gengæld. o.s.v. - fordi "den folkelige opbakning" i form af et velfungerende net af lokale, engagerede støtter, som kan sikre stabilitet og forudsigelighed, ikke sådan lader sig opbygge fra den ene dag til den anden.
Det pudsige for mig består egentlig i, at vi her i Østrig, før det sidste valg, pludseligt blev "begavet" med en sammenslutning af politikere, BZÖ ("Bewegung Zukunft Österreich"), hvis profil i mange henseender ligner "Ny Alliances".
De kom sammen fra hele spektret af politiske holdninger med det formål "at sætte den sunde fornuft i højsædet".
Forskellen til "Ny Alliance" skal så også lige understreges:
-en stor del af BZÖ'erne er politikere, man ikke rigtigt kan tage alvorligt.
Men, som sagt er deres påståede grundholdning præcis den samme, som den der proklameres af Naser Khader.
Jörg Haider, Østrigs parallel til Pia Kjærsgaard, der reelt via sin tidligere livvagt Peter Westenthaler styrer vores nye "bevægelse", der netop ikke er et "parti", er, når det drejer sig om sin personlige fordel, et klogt menneske og en dreven taktiker og har derfor lagt stor vægt på, at "man kan bakke op om Bevægelsen, uanset hvilket parti, man tilhører", hvilket for eksempel medførte den groteske situation, at de traditionelle "Haider-folks" (FPÖs) gruppeformand i Parlamentet, Herbert Scheibner, var medlem af den konkurrerende "bevægelse" (BZÖ).
Eftersom initiativet til den nye "apolitiske" bølge i Østrig netop kom fra Jörg Haider, der selv længe havde kæmpet med faldende vælgertilslutning, vidste alle med det samme, at det hele var en grundigt planlagt svindel med det underliggende formål at redde den politiske karriere for en gruppe tågehorn, der havde gjort sig så umulige i østrigsk politik, at de aldrig ville have opnået genvalg på normale vilkår.

Bortset fra at jeg føler mig overbevist om "Ny Alliances" demokratiske sindelag, er begge "bevægelser" tegn på, at vores demokratier er alvorligt syge, fordi begge fører sig frem med en partipolitisk overskrift, der lyder: "vi er ikke politiske, vi er kun fornuftige".
Måske var det slet ikke en tilfældighed, at det "Store Moderparti" for BZÖ, De Frie Demokrater, tidligere sad i samme gruppe i EU som Det radikale Venstre, hvorfra initiativet til "Ny Alliance" er kommet?