Saturday, January 31, 2009

Kære Retfærdighed...



Wien den 19. maj 2007

Landsskatteretten
Ved Vesterport 6, 6. Sal
DK - 1612 København V
Danmark


Som svar på Landsskatterettens seneste skrivelse af 8. maj 2007, vedlagt udtalelse fra Skattecenter Høje Tåstrup af 2. maj 2007, skal jeg bemærke følgende:

Vedrørende beskatningen:

Jeg forlod Danmark den 4. november 1998 for at bosætte mig i Wien. Min eneste indtægt var og er en førtidspension, som udbetales af Den sociale Sikringsstyrelse, og jeg var fuldt skattepligtig i Danmark.
Med virkning fra 2001 ændres dette til begrænset skattepligtig, selv om, som sagt, min samlede indtægt kommer fra Danmark.

Jeg fik oplyst fra Høje Tåstrup Kommunes Ligningsafdeling, at jeg selv havde ønsket dette, idet jeg havde klaget over, at jeg skulle betale kirkeskat både i Danmark og Østrig.

Denne ændring forekommer mig fortsat urimelig og ubegrundet.

I sammenhæng med ovenstående fremkom det andet store problem med skattevæsenet, idet man, da Høje Tåstrup Kommune, ved at gøre mig begrænset skattepligtig, havde ophævet min betaling af kirkeskat til Danmark, overførte det overskydende beløb til Politimesteren i Glostrup, uden at oplyse vores udlandsadresse til denne.

Vedrørende dokumenter:

I 2003 oplyser netop Politimesteren, at man, på trods af fremsendte "registerudskrifter" og lignende, fra Høje Tåstrup Kommunes side hele tiden har fortiet vores præcise udlandsadresse adresse over for alle andre dele af det danske myndighedsapparat.

Ifølge kommunens egne oplysninger til blandt andre Indenrigsministeriet, havde vores til enhver tid aktuelle adresse i Østrig ellers været normalt tilgængelig i det danske folkeregister uafbrudt siden 22. februar 1999.

Som det også fremgår af denne sag, er selv Skattevæsenet fortsat i tvivl om, hvilken adresse man skal fremsende Selvangivelser m.v. til, idet Skattecenterets bekræftelse på min klage af 24. oktober 2006, en skrivelse dateret den 30. oktober 2006, fremsendes til min gamle adresse i Freischling, som jeg fraflyttede mere end et halvt år tidligere.

Så, på trods af korrekt afsender på min henvendelse, der blev fremsendt rekommanderet til Skattecenteret, svarede man alligevel til en forkert adresse her i Østrig.

De dokumenter, jeg skal bruge til at udfylde min selvangivelse, bliver ligeledes fremsendt til et bredt udvalg af forkerte adresser.

Således ved jeg, at årsopgørelsen fra Den sociale Sikringsstyrelse for 2006 er fremsendt til vores gamle adresse, hvorfra den blev indleveret til videresendelse til os i Wien, hvor den dog aldrig er dukket op.
Den sociale Sikringsstyrelse modtager hvert år min aktuelle folkeregisteradresse i Østrig i september på et dokument, "Leveattesten", der er attesteret af de østrigske myndigheder, men alligevel fremsendes deres og andres breve tit forkert.

Jeg kan ikke vide, hvad der er årsag til de mange fejl, men de gør det i realiteten umuligt for mig at indsende en komplet og korrekt selvangivelse til Skattecenteret.

Slutteligt, som oplyst tidligere, har jeg siden 2001 afvist at indsende selvangivelse til Høje Tåstrup Kommune, fordi Skattevæsenet her havde udfærdiget en række falske skattedokumenter, blandt andet et falsk hovedkort til min hustru af 24. november 1998, som man flere gange havde afvist at berigtige, der skulle sandsynliggøre, at vi havde opholdt os i Danmark frem til udgangen af 1998, og uanset hvor smart det kan lyde, at man "koordinerer" sin forvaltning, mener jeg principielt, at Skattevæsenet ikke skal medvirke til at løse problemer ved at krænke såvel lovgivning som skatteyder med adressesvindel og lignende, når uvedkommende forvaltninger har dummet sig,

Set på baggrund af det tidligere forløb, mener jeg iøvrigt også, at Skattevæsenet forud for kravet om ekstrabetaling burde have oplyst, at ligningen nu var overgået til en ikke-kommunal myndighed, og at man derfor ikke fortsat ville acceptere, at jeg ikke indleverede min selvangivelse som forudsat i lovgivningen.




med venlig hilsen



Jørn Meinertz

links:
http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/05/med-lov-skal-man-land-bygge-fortsttes.html
http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/05/formodentligt-ganske-retssikkert.html
http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/04/kommenteres-senere.html
http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/02/de-gode-grd-og-de-onde-lnge-leve-hans.html




























BusinessAffiliate ProgramsSEOPersonalsAdvertisingResources