En fuldstændig underkendelse af den art, Aase Metzsch her refererer i sin journal, forekommer i tre ud af tusind klageafgørelser fra Det sociale Nævn.
Senere blev det klart, at kommunens politikere var indstillet på at vedtage hvad som helst, fordi sagen, for dem, alene drejede sig om at sikre, at Høje Tåstrup Kommune og Københavns Amt ville kunne videregive samtlige regninger for et eventuelt behandlingsbehov hos børnene til Stenløse Kommune/Frederiksborg Amt.
Det fremgår blandt andet nedenfor i de datoforfalskninger, Linda Gleerup fra 20. februar 1998 frem til og med den 13. maj 1998 havde lavet i Sags- og advisregistret vedrørende mig.
Det er i den sammenhæng således også klart, at det umuligt kan være i overensstemmelse med sandheden, når det af sagsjournalen fremgår, at der "ikke eksisterede en socialsag i Stenløse Kommune".
Hvis der vitterligt ikke havde eksisteret en sag der, ville det have været helt uden mening at forfalske de relevante datoer i Sags- og advisregistret allerede med virkning fra februar, hvor man end ikke havde hilst på hverken os eller børnene.
Men hverken vi eller for den sags skyld Datatilsynet har været i stand til at lokalisere Stenløse Kommunes materiale, der velsagtens har været af stærkt belastende karakter, men aldrig er blevet nedfældet på skrift, og derfor ikke har kunnet indgå lovligt i den senere vurdering hos Socialforvaltningen i Høje Tåstrup. Stenløse Kommune havde, som tidligere nævnt, et par ledende embedsmænd, Christian Hansen og Anette Garsdal, som var kommet i klemme med en skattesag imod os, fordi de havde "hjulpet" kommunens sagsbehandling med et større antal regnskabs- og bilagsforfalskninger. Og dengang var det i hvert fald kotume, at man fra bystyrets side brugte tvangsforanstaltninger mod børn som middel til at kvæle ethvert "angreb" på den lokale forvaltnings absolutte og totale råddenskab. Blandt andet derfor havde man konstant, trods Stenløse Kommunes beskedne størrelse, mellem 40 og 50 børn anbragt uden for hjemmet.
Og om det emne har Høje Tåstrup Kommunes "udførerchef" Jan Skadhauge forlængst erfaret alt fra Per Ågaard, den daværende chef for Stenløse Kommunes "Borgerservice".
Men da Aase Metzsch og Margit Næsby opdagede, at de ikke havde blot fligen af brugbar dokumentation for, at børnene havde lidt under skadelige forhold i deres hjem, gik de ufortøvet over til at indgive stribevis af politianmeldelser imod mig for chikane og trusler imod den ældre, skizofrene dame af den socialdemokatiske byrådsgruppes nærmere bekendtskab, der var benyttet som angiver af Socialforvaltningen.
Angiveligt fortsatte jeg, i henhold til Socialforvaltningens beskyldninger, med at møde personligt op næsten hver nat og ligge på lur ved Connie Lindström Nilssons bopæl i Valby i måneder, efter jeg havde fået fast adresse i Wien.
Og på den baggrund, fremgår det af notaterne vedrørende oktober/november 1998 fra Valby Politi, ville man til sidst have mig fængslet - og så havde Aase, Margit og Henriette jo kunnet gøre med vores børn, hvad de havde lyst til.
Og det havde de tydeligvis lyst til -
-så det var en alvorlig sag.
| ||
