Saturday, January 31, 2009

Datatilsynet - Danmark i informationshastværkets tidsalder.

Som det fremgår af nedenstående skrivelse fra Datatilsynet i sag nr. 2001-313-0070 pr. 10. marts 2004, er det fortsat de samme fem, kommunale dokumentationsark, man nu fedter rundt med på 6. år, og den selvsamme sag som Høje Tåstrup Kommune senest forsinkede i mere end et år med et utal af usandsynlige undskyldninger (se længere nede i loggen).
Desuden rummer skrivelsen en ildevarslende passus, idet det fremgår, at jeg skal "afvente Datatilsynets afgørelse" - dette har i praksis betydet, at man nu fra Tilsynets side ignorerer den samlede, af mig fremsendte dokumentation, som er fremkommet efter august 2003, hvor jeg for første gang fik bevilliget aktindsigt af Høje Tåstrup Kommune i de sagsdokumenter, som var blevet skrevet efter 22. oktober 1998. (Og om noget ignorerer Datatilsynet den revne i de koordinerede forfalskninger som opstod, da Politimesteren i Glostrup ved en fejltagelse kom til at give et sandfærdigt referat af de oplysninger, Høje Tåstrup Kommune havde videregivet til deres brug imod os)



Dengang, i 2004, lovede man en afgørelse inden for fire uger fra brevdato - i 2005 skiftede man sagsbehandler for tredie gang, fortsat dog således at Datatilsynet opretholder en række påstande, som forlængst er blevet berigtiget fra Høje Tåstrup Kommunes side.

Som det ser ud nu, vil man fortsat gøre sit yderste for at bortforklare kommunens løgnehistorier - og jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, hvem der egentlig skal stoppe en kommune, som misbruger Lov om Social Service til at tørre regningen for egne overgreb af på netop de børn, man angiveligt startede hele dette cirkus for at hjælpe? Børn der ganske rigtigt står i en meget svag situation, når de ved et tilfælde kommer op mod en kommune med en prisbelønnet, koordineret lokalforfalskning som Høje Tåstrups?

Jeg ved ikke, om det er en kristelig ydmyghed, der slår igennem og får de forskellige klageinstanser til at undlade at gribe ind over for misbrug af såvel embeder og lovgivning som samfundsmæssige forbindelser - in casu banker, AKB, HNG og diverse fiktive kreditorer.

Eller bare kortsynethed og naivitet.

Denne sag har nu, med talløse forsikringer om en snarlig afslutning, "verseret" hos en eller anden centralt placeret embedsmand siden september 2001 (begyndte et stykke tid før "9/11", overfaldet på World Trade Center i New York) - selvsagt alene med det formål at sikre, at ingen i den lokale forvaltning vil kunne stilles til ansvar for noget som helst.

Danmark er, iblandt de vesteuropæiske demokratier, det eneste, hvor borgerne er forpligtet til at følge anvisninger fra tydeligt korrupte embedsmænd.

Måske burde man ændre det?!