Saturday, January 31, 2009
A Remarkable, Controlled, Nuclear Reaction.
The Science Of Civilization.
Hiroshima I
Hiroshima II
Hiroshima III
Hiroshima IV
The Ascent of Man, Powerede By Fission.
Hiroshima I
Hiroshima II
Hiroshima III
Hiroshima IVThe Ascent of Man, Powerede By Fission.
Find Fem Fejl: Aktindsigt Ifølge God,
lokalkoordineret Forfalskningsskik.
Jeg skal blot anmode om, at man sammenligner indholdet i de felter, der er gjort tydelige med gult - og derefter spørger sig selv, hvad det er for dokumenter, afsnitsleder Karin Roed kan have fremsendt i aktindsigten pr. august 2003, der angiveligt omfatter tiden fra "22. oktober 1998 og frem til nu" - og derfor ikke kunne fremsendes tidligere?
Eller afsnitslederen, der, da hun har fået et spark bagi fra Folketingets Ombudsmand, iler med at fremsende (ialt 4,3 kilo dokumenter) vedrørende sagen fra 22. oktober 1998 og "frem til nu" altså til 7. august 2003?
Eller den juridiske chef, som i en skrivelse, afsendt en uges tid efter vores modtagelse af aktindsigten, slår fast, at al sagsbehandling standsede "ved vores udrejse" - han havde allerede dengang vedgået, at vi forlod landet den 4. november 1998, men lad os være venlige og bruge hans egen skæringsdato 19. november 1998?
Hvor hulen kom alle Karin Roeds dokumenter egentlig fra?
Fra Høje Tåstrup Rådhus, hvor alle afdelinger har arbejdet sammen i sagen lige siden man forfalskede datoen for vores tilflytning til kommunen, kommer der selvsagt intet svar - og de andre klageinstanser kan ikke læse de dokumentkopier, de får i hænde - måske fordi de ophører med at eksistere, når de rammer dansk embedsmandsterritorium?
Hvem ved?
Jeg skal blot anmode om, at man sammenligner indholdet i de felter, der er gjort tydelige med gult - og derefter spørger sig selv, hvad det er for dokumenter, afsnitsleder Karin Roed kan have fremsendt i aktindsigten pr. august 2003, der angiveligt omfatter tiden fra "22. oktober 1998 og frem til nu" - og derfor ikke kunne fremsendes tidligere?
www.meinertz.250x.com/kroe240699col.jpg
Ifølge den ikke-advokatoriske udlægning i den juridiske chef, Børge Bjerres skrivelse af 20. august 2003, ophørte al sagsbehandling ved vores udrejse og var i hvert fald standset pr. den 19. november 1998.
www.meinertz.250x.com/bb200803col.jpg
Og i sin skrivelse af 24. juni 1999 understreger afsnitsleder Karin Roed, at vi har fået udleveret "samtlige dokumenter i sagen".
Hvem lyver mest: afsnitslederen, som afviste alle klager, fordi hun allerede havde udleveret alle dokumenter til os før juni 1999?
www.meinertz.250x.com/kroe070803col.jpg
Eller afsnitslederen, der, da hun har fået et spark bagi fra Folketingets Ombudsmand, iler med at fremsende (ialt 4,3 kilo dokumenter) vedrørende sagen fra 22. oktober 1998 og "frem til nu" altså til 7. august 2003?
Eller den juridiske chef, som i en skrivelse, afsendt en uges tid efter vores modtagelse af aktindsigten, slår fast, at al sagsbehandling standsede "ved vores udrejse" - han havde allerede dengang vedgået, at vi forlod landet den 4. november 1998, men lad os være venlige og bruge hans egen skæringsdato 19. november 1998?
Hvor hulen kom alle Karin Roeds dokumenter egentlig fra?
Fra Høje Tåstrup Rådhus, hvor alle afdelinger har arbejdet sammen i sagen lige siden man forfalskede datoen for vores tilflytning til kommunen, kommer der selvsagt intet svar - og de andre klageinstanser kan ikke læse de dokumentkopier, de får i hænde - måske fordi de ophører med at eksistere, når de rammer dansk embedsmandsterritorium?
Hvem ved?
Mens Vi Venter På Retfærdigheden
Ventetiden på nu næsten ni år har indtil videre betydet, at:
1. Jan Skadhauge fortsat sender breve (kan findes på Google.dk ved at søge under "udførerchefens" navn) til Socialministeriet, hvori han forsikrer, at "Høje Tåstrup Kommune selvfølgelig vil respektere lovgivningen". Falske adresseoplysninger, forældet sagsdokumentation, sjusket sagsbehandling og koordinerede forvaltningsoverfald på familier, der ikke bare gør, som "kommunens eksperter" siger - det følger selvsagt med i "pakken", når embedsmændene nu også skal tage hensyn til såvel kommunens økonomi som egne karriereudsigter.
4. Charlotte Seneca arbejder fortsat i Høje Tåstrup Kommune med at terrorisere mennesker på overførselsindkomst og har således fortsat mulighed for at indgive falske sagsbeskrivelser til Det sociale Nævn, samt at lyve over for kriminalpolitiet, når det er påkrævet.
5. Grethe Munck Petersen ligeledes, idet hun dog også nu og i fremtiden kan forfalske sags- og advisregistre efter behov.
6. Hanne Nygaard Jensen har ansvaret for borgernes registersikkerhed i Høje Tåstrup Kommune - enhver, der gennemlæser denne weblog, kan uden videre se, hvad det betyder af retsløshed for den enkelte.
7. Margit Næsby er ansat som chef for familieafdelingen i Roskilde og har dermed en første klasses mulighed for at skalte og valte med børn og deres forældre, som det måtte passe i kommunens økonomi og hendes personlige, meget ambitiøse karriereplanlægning.
8. Sille Kragh er ansat som psykolog ved Glostrup Kommune og kan der fortsætte med at lave bestillingsarbejder for de mere anløbne, lokale politikere.
9. Tine Lund Nielsen tror fortsat, at man kan tillade sig hvad som helst over for de svagere borgere, derunder psykisk syge og psykisk udviklingshæmmede.
10. Lis Larsen mener fortsat, at skatteansættelser er noget, der sidder i embedsmandens bukselomme og kan bruges efter forgodtbefindende - og efter kollegial bestilling.
11. Peter Brøndum Gade arbejder fortsat hårdt, som suppleant, med at gøre Skatteankenævnet til en legeplads for mennesker med tilbøjelighed til at misbruge deres magt.
Og så videre - man kunne jo, blot på baggrund af denne sag - fortsætte listen i det uendelige.
1. Jan Skadhauge fortsat sender breve (kan findes på Google.dk ved at søge under "udførerchefens" navn) til Socialministeriet, hvori han forsikrer, at "Høje Tåstrup Kommune selvfølgelig vil respektere lovgivningen". Falske adresseoplysninger, forældet sagsdokumentation, sjusket sagsbehandling og koordinerede forvaltningsoverfald på familier, der ikke bare gør, som "kommunens eksperter" siger - det følger selvsagt med i "pakken", når embedsmændene nu også skal tage hensyn til såvel kommunens økonomi som egne karriereudsigter.
2. Børge Bjerre er fortsat rådgiver for Høje Tåstrup Kommunes borgmester. I sit indlæg til en paneldiskussion på Københavns Universitets Juridiske Fakultet udtalte han om sin egen åbenbaring: "I begyndelsen sagde de andre embedsmænd på Høje Tåstrup Rådhus altid: "Åh nej, der kommer juristen. Så har vi balladen!" Men så indså Børge Bjerre, at det hele er teamarbejde, og at alle arbejder med et fælles mål! Herefter har Høje Tåstrup Kommunes borgere, som det fremgår på denne weblog af skrivelserne fra "juristerne", været dem, der har måttet stønne hen for sig: "Åh nej, der har vi juristerne. Så får vi virkelig problemer. Især hvis vi har vovet at ymte ordet "ulovligt". For juristerne er jo en del af "teamet" på rådhuset, og enhver ved, hvad de andre embedsmænd kan finde på, når man ikke bare siger "javel" og bukker dybt!"
3. Birgit Cederholm rådgiver ved adoptioner - det må være et rent slaraffenland for en psykolog uden faglig samvittighed.
4. Charlotte Seneca arbejder fortsat i Høje Tåstrup Kommune med at terrorisere mennesker på overførselsindkomst og har således fortsat mulighed for at indgive falske sagsbeskrivelser til Det sociale Nævn, samt at lyve over for kriminalpolitiet, når det er påkrævet.
5. Grethe Munck Petersen ligeledes, idet hun dog også nu og i fremtiden kan forfalske sags- og advisregistre efter behov.
6. Hanne Nygaard Jensen har ansvaret for borgernes registersikkerhed i Høje Tåstrup Kommune - enhver, der gennemlæser denne weblog, kan uden videre se, hvad det betyder af retsløshed for den enkelte.
7. Margit Næsby er ansat som chef for familieafdelingen i Roskilde og har dermed en første klasses mulighed for at skalte og valte med børn og deres forældre, som det måtte passe i kommunens økonomi og hendes personlige, meget ambitiøse karriereplanlægning.
8. Sille Kragh er ansat som psykolog ved Glostrup Kommune og kan der fortsætte med at lave bestillingsarbejder for de mere anløbne, lokale politikere.
9. Tine Lund Nielsen tror fortsat, at man kan tillade sig hvad som helst over for de svagere borgere, derunder psykisk syge og psykisk udviklingshæmmede.
10. Lis Larsen mener fortsat, at skatteansættelser er noget, der sidder i embedsmandens bukselomme og kan bruges efter forgodtbefindende - og efter kollegial bestilling.
11. Peter Brøndum Gade arbejder fortsat hårdt, som suppleant, med at gøre Skatteankenævnet til en legeplads for mennesker med tilbøjelighed til at misbruge deres magt.
Og så videre - man kunne jo, blot på baggrund af denne sag - fortsætte listen i det uendelige.
No Butter - No Revolution
Is the motto of the Austrian Choire "VoiceThunder" / in German "Stimmgewitter". I got this badge as specially-invited-not-paying-guest at their first professional performance in the underground-club "Szene", that is visited by elderly, formerly-underground-but-yet-established university-graduates, punks and the goth-scene.
It is a great place, because everyone there - still - believes in non-violence and universal co-existence and cooperation.
Quite like christians, moslems, jews, buddhists and every other decent, ordinary human-being.
Karen Jespersen og Hendes Ti Tusind Embedsmænd
Det virkeligt foruroligende ved Karen Jespersens kæmpestore, over årtier fuldførte højresving fra VS til Venstre er, at det sagtens kan lade sig gøre.
Hun vil uden tvivl kunne gøre udmærket fyldest både som folketingsmedlem for Venstre og på en ministerpost i en borgerligt ledet regering, og dette viser bedre end noget, hvor meget magt embedsmændene har fået på politikernes bekostning. Embedsmændene har tydeligvis set den stadigt større integration i EU som en udmærket lejlighed til at geoplive "Departementchefstyret" , som det fandtes i Danmark fra 1943-45, hvor politikerne, på grund af besættelsesmagten Tysklands stadigt voldsommere fremfærd i landet, havde fralagt sig ethvert ansvar for samfundets videre funktion. Embedsmændene i dag gør også bare alt, som de plejer og som det passer dem, uanset hvilket politisk "hoved" der officielt skal stå til ansvar.
Det samme sygdomstegn med almægtige, men socialt derangerede embedsmænd, udviste såvel Tyskland som Italien (og Østrig under Dolfuss' og Schusniggs "Stænderstat") i tiden op til fascisternes magtovertagelse i deres respektive lande.
Mussolini var også forhenværende medlem af Socialdemokratiet, og Adolf Hitler insisterede på det socialistiske islæt i nazipartiets programmer.
Mussolini var også forhenværende medlem af Socialdemokratiet, og Adolf Hitler insisterede på det socialistiske islæt i nazipartiets programmer.
Alligevel kan man vist kun betegne de to diktaturer dengang som stærkt højreorienterede.
Karen Jespersens politiske svingture er skræmmende - netop fordi de er mulige, såvel for hende som for alle andre i vores gamle, rodfæstede, demokratiske retssamfund...
eller snarere noget andet, for demokratiet bygger netop på, at folk har holdninger og samvittighed, og at de ikke bare udfører en form for upræcis, politisk teknologiudvikling.
Teknologiudviklingen i administrationsapparatet havde vi nemlig i begyndelsen embedsmændene til - men det har de glemt forlængst, fordi de har fået den, ikke helt forkerte opfattelse, at de på egen hånd kan effektivisere vores samfundsapparat bedre end politikere "med meninger".
Embedsmændene har kun den ene fejl, at de er helt ude af stand til at udvikle samfundet med menneskelighed, på baggrund af indsigt, fordi embedsmændene kun har et eneste, gangbart argument imod de politikere, som måtte forsøge at sætte dem fra magten: Det økonomiske.
Hvis embedsmændene ikke kan opvise betydelige, økonomiske fordele ved deres arbejde, har de ingen berettigelse - ikke engang ifølge deres egne forestillinger.
Politikerne er de eneste, der, lige som Dronningen, kan tale til folks samvittighed og på denne måde flytte folkemeningen i et menneskeligt, og derfor holdbart, tempo.
Naja, genug geträumt.
Måske en ide at udvide denne omsorg en smule.
"Asylbørn "mister" deres forældre
Forældre, der bliver mere og mere passive og ikke kan tage beslutninger om noget som helst, angsten for fremtiden, og ingen at tale med. Det er hverdagen for flere hundrede børn af udviste asylansøgere på landets asylcentre. Torsdag og fredag stiller en stor international konference i København skarpt på traumatiserede asyl- og flygtningebørn.
Børnene mister så at sige deres forældre, og deres oplevelser risikerer at skade dem senere i deres voksenliv, lyder det fra Dansk Røde Kors.
Hvis ikke børnene behandles for deres traumer, har de ifølge en amerikansk undersøgelse fire til 12 gange større risiko for at blive alkoholikere, stofmisbrugere og for at begå selvmord end andre børn."
Børnene mister så at sige deres forældre, og deres oplevelser risikerer at skade dem senere i deres voksenliv, lyder det fra Dansk Røde Kors.
Hvis ikke børnene behandles for deres traumer, har de ifølge en amerikansk undersøgelse fire til 12 gange større risiko for at blive alkoholikere, stofmisbrugere og for at begå selvmord end andre børn."
(Jyllands-Posten dags dato)
Vores børn har nu i næsten ni år levet uden at vide, hvad dagen i morgen måtte bringe og uden i tryghed at kunne rejse tilbage til deres eget land, blot fordi vi, deres forældre, har vovet at påstå - og dokumentere - at vi i 1998 alle faldt som ofre for, dels lokal sparsommelighed, dels en sammenfletning af forfalskede baggrundoplysninger og bestilte beskyldninger fra et par korrupte, danske lokalembedsmænds side.
Fra 1999 har de kommunale jurister fortsat med chikane og afgivelse af falske forklaringer til diverse eksterne klageinstanser med det resultat, at man lokalt har kunnet sætte såvel Lov om offentlighed i forvaltningen som Lov om persondata ud af kraft.
Lov om social service, hvis mål i sager vedrørende børn er, at deres tarv skal sættes i centrum, har jo alligevel aldrig spillet den ringeste rolle der på stedet.
Jeg skrev i sin tid til Nyrup, da han stolt erklærede, at Danmark sagtens kunne modtage flere flygtninge, og spurgte ham om denne "ekstra mulighed" også omfattede danskere, der blot var blevet tværet ud af et par mere end almindeligt anløbne lokalembedsmænd, med halehæng af ikke mere hæderlige politikere?
Underligt nok svarede han aldrig, men fortsatte blot med at tæske løs på den store, humane, internationale reklametromme.
Eller måske var jeg bare for advokatorisk i mine formuleringer?
Oh No, Not Today, Luv!
I have got at terrible headache after reading this weblog.Thank God, I was born in Spain where the King and later the Generalissimo had the saying.
Celebrating the profile viewer no. 25.000 today.
"Streets Of London" / Yellow Alert
We are now living in a Global Village. A few years from now we are all going to long for the present peace and order, where the most dangerous subject was whether or not moslems and jews should be allowed in public places to wear their traditional, religiously prescribed "equiptment".
Very soon, I am afraid, in this Global Village we will have to find "chic", cheap and efficient bullet-proof hats and t-shirts for our children to wear in school.
"The Wall" - Phase 2
We want action in our lives. We want to be, where history is made.
But as we all know - in spite the fact, that it years ago was proclaimed, that we don't need no education - the real world is constantly changing and is therefore dangerous.
So we watch "Big Brother", Talk-shows and so many other things on television, that are to be taken for real.
They are, of course, not real, and therefore we change our living-room windows into "Telly No. 2", and get a unique kick there.
But as we all know - in spite the fact, that it years ago was proclaimed, that we don't need no education - the real world is constantly changing and is therefore dangerous.
So we watch "Big Brother", Talk-shows and so many other things on television, that are to be taken for real.They are, of course, not real, and therefore we change our living-room windows into "Telly No. 2", and get a unique kick there.And we turn our homes into citadels, and live happily ever after.
Advokatorisk - Før Og Efter
Før:
Efter:
På trods af sporadisk, politisk modstand, breder den ikke-advokatoriske holdning til borgerne sig koncentrisk fra et større, grønt område ved Valby Bakke.
Senest er den afbillede ikke-advokat set i vild flugt mod Københavns Vestegn.
Efter:
På trods af sporadisk, politisk modstand, breder den ikke-advokatoriske holdning til borgerne sig koncentrisk fra et større, grønt område ved Valby Bakke.
Senest er den afbillede ikke-advokat set i vild flugt mod Københavns Vestegn.
Det frygtes at den vil søge sammen med ligesindede i omgivelser, der kan minde om de vilde landstræk, den kommer fra: større hulekomplekser, beliggende i civilisationens randområder.
Forsøg ikke på egen hånd at gøre noget, hvis De antræffer ikke-advokaten.
Den er upåvirkelig af såvel fornuft og venlighed, som af lov og samvittighed. Den kender og respekterer kun familieklanens interesser.
"Unver agt"
Det øverste billede her skal illustrere de efterhånden mange, drøje skideballer, jeg har måttet tage til mig fra diverse danske myndighedsrepræsentanter, fordi jeg ikke synes, "Lov om social service" med dens talrige muligheder for magt- og embedsmisbrug, givet i børnenes interesse, skal kunne misbruges af lokale embedsmænd og politikere til, på børnenes bekostning, at dække deres egen, selvvalgte råddenskab og pengebegærlighed..Det nederste viser den forpligtelse, vi alle har, til at stoppe misbrug af vores demokratiske institutioner.
Og de offentligt ansatte misbrugere er som alle andre afhængige: man kan være sikker på at lande i en mellemting mellem en slangegrube og en løvekule.
Alternativet er, som i vores tilfælde, at skattevæsenet begynder at bruge anløbne socialarbejdere til at dække deres egen korruption og embedsmisbrug.
Send In The Clowns, The Liars, The Lonely...
Oh Boy, Almost Like "The Cream"...
An Elvis Presley Look-Alike. Looks like she's been dead for 30 years.
I tried to send in the clowns, but it didn't work. What then if I try a bloody newspaper?
(fortsat, mandag, fredag) De Gode Græd, Og De Onde - Længe Leve Hans Majestæt
Kong Frederik VI:
desto mere omfattende behandlingskrav, desto sikrere var kommunens egen besparelse på dem, og det har i allerhøjeste grad præget såvel kommunens konstante chikane imod os og vores børn, som også blandt andet de falske lægeoplysninger har medført konstante afvisninger hos de klagemyndigheder, hvor vi har forsøgt at gøre sandheden gældende.
Derfor var også psykologerne i Københavns Amt, som det fremgår af afgørelse fra Psykolognævnet, helt tilfredse med udelukkende at få lægematerialet fra 1983 stillet til rådighed. http://meinertz.250x.com/pn180602.jpg
(det fremgår nedenfor i forbindelse med afgørelse fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, at de lægeoplysninger, der var kommet til fra overlæge Lars Kirk efter 1986, gav et helt andet billede end de fra 1983, der var skrevet af en meget grøn reservelæge på FAC Hillerød og ikke, som man ellers forledes til at tro, når man læser de oplysninger, der internt blev videregivet på Høje Tåstrup Rådhus i forbindelse med socialsagen, af en speciallæge fra Montebello. "Reservelægeerklæringen" var den første kommunale "besparelse", som ramte mig allerede i 1983, idet man med indholdet af denne "erklæring", der baseres på frit opfundne baggrundsoplysninger, kunne sikre, at staten via pension kom til at betale for noget, der ellers var et decideret kommunalt anliggende, idet min akutte uarbejdsdygtighed skyldtes et overfald, jeg blev udsat for i 1981 på min arbejdsplads "Spiren" i Høje Tåstrup Kommune).
Psykologerne Sille Kragh/Birgit Cederholm og deres arbejdsgiver havde selvsagt interesse i at fastslå så dramatiske forhold i børnenes hjem, at også psykologernes arbejdsgiver, Københavns Amt, kunne sende regningerne videre til Stenløse Kommune/Frederiksborg Amt.
Datatilsynet har tidligere henvist mig til at kontakte Sundhedsvæsents Patientklagenævn, såfremt jeg måtte mene, at Høje Tåstrup Kommune besad eller spredte urigtige helbredsoplysninger vedrørende mig.
Nævnet fastslog i sin afgørelse i sag nr. 08 04 54 - 0571/3 af 8. juli 2004, side 3 og 4 følgende:
1. “Ved de to samtaler, som læge Steen Petersen havde med Jørn Meinertz den 13. og den 19. august 1998 fremgik det, at der havde været økonomiske problemer samt problemer omkring et uanmeldt besøg fra kommunen, der skulle vurdere børnenes trivsel. Jørn Meinertz havde haft god effekt af de tidligere samtaler med psykiater frem til 1989, og Jørn Meinertz tog ikke længere medicin mod psykisk lidelse."
2. "Det fremgår endvidere af erklæringen af 23. august 1998, at læge Steen Petersen på baggrund af sygehistorien, fundene ved undersøgelsen samt de øvrige oplysninger i sagen, konkluderede, at diagnostisk var tilstanden uafklaret, og at der ikke var fundet holdepunkter for, at Jørn Meinertz aktuelt var psykotisk eller manisk."
3. "Det er videre nævnets vurdering, at læge Steen Petersen i detaljer beskrev Jørn Meinertz aktuelle psykiske tilstand under konsultationen. Afslutningsvis vurderede læge Steen Petersen, at der ikke var holdepunkt for, at Jørn Meinertz ikke skulle kunne drage omsorg for sine børn."
Disse korrekte lægeoplysninger forelå hos Socialforvaltningen i Høje Tåstrup Kommune den 24. august 1998, og tilgik chefsocialrådgiver Margit Næsby personligt den 26. august 1998, som fik dem udleveret mod kvittering. http://meinertz.250x.com/margit.gif
De falske lægeoplysninger som af Socialforvaltningen i Høje Tåstrup Kommune videregives til blandt andre Københavns og Glostrup Politi lyder ganske anderledes.
"Han (læge Steen Petersen, min tilføjelse) har dog pr. telefon oplyst, at diagnosen skizofreni efterfølgende er underkendt af en anden psykiater, således at det nu er usikkert, hvad Jørn egentlig fejler, hvorfor det umiddelbart ikke skønnes muligt at tilbyde "den rigtige medicin"."
Især synes jeg afslutningen med "den rigtige medicin" er nederdrægtig, for, som det fremgår af de korrekte lægeoplysninger til sagen, var "den rigtige medicin" "ingen medicin overhovedet" - for lægen havde ikke fundet det mindste tegn på, at jeg fejlede noget som helst. Og intet i det lægelige materiale tydede på, at der havde været noget galt i hele børnenes levetid.
Beskrivelsen af min sindssyge hidrører således alene fra den ældre skizofrene dame, „Connie Nielsen“, der blev brugt som anmelder i sagen, og som godt nok var en nær bekendt af den daværende, socialdemokratiske byrådsgruppe, men på ingen måde en „gammel ven af familien„.
Jeg skal bede om, at man, når man gennemlæser det journalark, der her er link til, hele tiden forsøger at se "Connie Nielsen" for sig: hun var dengang knap 60 år gammel; hun er meget lille af vækst, men med en betydeligt overvægt, der er konsekvens af den årtier lange behandling med psykosedæmpende medicin, hun har gennemgået på grund af sin meget udprægede skizofreni. Hun var endvidere på dette tidspunkt plaget af en tung, rallende tobakshoste og havde et rødt, skællende udslæt på hænder og arme.
Og læs så, hvad denne "steg" angiveligt fik Socialforvaltningen i Høje Tåstrup Kommune til at tro på: http://meinertz.250x.com/journal2.jpg
Vedrørende Høje Tåstrup Kommunes videregivelse af falske udrejsedata:
Da jeg i 2002 anmoder kriminalpolitiet om at undersøge de forkerte udrejsedata i sags- og advisregistret, svarer Høje Tåstrup Kommune lige pludseligt til den ansvarlige vicekriminalkomissær fra Glostrup Politi:
“De anfører i Deres brev, at der i forbindelse med registreringen af Dem som udvandret falskeligt skulle være udfyldt en blanket E221. En sådan findes ikke, derimod forefindes blanket E121, der stammer fra pensionsafdelingen som internt papir.” http://meinertz.250x.com/glopoe121.jpg
Det er selvsagt rart, at Høje Tåstrup Kommune nu i sin redegørelse til Datatilsynet indrømmer, at der ikke fandtes en E121, men jeg savner at kommunen viser sin gode vilje ved i konsekvens af sin indrømmelse at indgive anmeldelse til politiet mod den medarbejder, som i 2002 gav falsk forklaring og dermed standsede en tiltrængt, ekstern gennemgang af kommunens falske registreringer. http://meinertz.250x.com/htk1011063.jpg
Slutteligt er der det konstant tilbagevendende problem med, hvornår Socialforvaltningen i Høje Tåstrup Kommune standsede sin sagsbehandling.
Jeg har flere gange hævdet, at sagsbehandlingen ikke standsede ved vores udrejse, men tværtimod er fortsat i årevis efter.
Det er svært at bevise, eftersom dokumentationen beror hos de embedsmænd, som begik de senere ulovligheder, men der er alligevel en række spor. http://meinertz.250x.com/bb200803col.jpg
For det første er der chefsocialrådgiver Margit Næsbys henvendelse til Glostrup Politi med en anmodning om assistance pr. 23. december 1998.
I denne citeres den vurdering fra Københavns Amts psykologer, som også fremgår af den faktisk eksisterende dagsorden til mødet i kommunens Børn- og ungeudvalg den 19. november 1998. http://meinertz.250x.com/dagsorden192298.bmp
Margit Næsby skriver, at psykologerne skønnede, at behandlingen af børnene ikke ville kunne foregå i deres eget hjem. Samt at en anbringelse uden for hjemmet skulle have været behandlet i Børn- og ungeudvalget i november. http://meinertz.250x.com/efts1.jpg
Hun refererer også en række iagttagelser af lejligheden; at der ikke er betalt husleje ved hun også, samt at et tilgodehavende er overført til udbetaling fra Den danske Ambassade i Wien. http://meinertz.250x.com/efts2.jpg
Margit Næsby slutter med følgende opfordring til politiet:
"Høje Taastrup Kommune har en stor bekymring for de 2 børn og ønsker hjælp til at få kontakt til disse, såfremt familien skulle vise sig at være i Danmark eller komme til Danmark begrundet i faderens trusler og tilstand. Der er ingen kontakt til moderen."
Anmodningen er begrundet i „faderens tilstand og trusler“. Margit Næsby forsøger altså at få det til at tage sig ud, som om det ikke er socialsagen der er afgørende for hendes henvendelse, men alene en formodet risiko for såvel mit som børnenes liv og helbred.
Jeg kan selvsagt godt forstå, at Margit Næsby, der gør en hel masse ud af at beskrive vores angivelige, materielle nød, ikke så godt ville kunne videregive såvel vores adresse som vores telefonnummer i Østrig. http://meinertz.250x.com/eukvittos1.jpg
Eller ville kunne sige, at hun selv havde afvist at tale i telefon med min hustru
Eller at hun fra det nye, lægelige materiale, som hun havde kvitteret for den 26. august 1998, godt vidste, at jeg var fuldstændig normal, og havde været normal i hele børnenes levetid.
Hvis hendes henvendelse til politiet, som Høje Tåstrup Kommune hævder, ikke er en fortsat behandling af socialsagen, men skyldes frygt for børnenes liv og velfærd, finder jeg hendes fortielser af vores opholdssted helt uansvarlig.
Hun vidste jo også fra den kvittering min hustru underskrev den 23. december 1998 på Den danske Ambassade i Wien, at vi havde været i løbende kontakt med Ambassaden siden den 21. december 1998, hvorfor man meget let kunne have anmodet det østrigske politi om at sikre sig børnene. Politiet kunne have fundet os hurtigt, enten på Ambassaden eller på den „Meldeadresse“ vi havde på Europahaus Wien fra og med 15. november 1998. http://meinertz.250x.com/ambawienmd.jpg
Jeg kan desuden oplyse, at jeg, som det er blevet bekræftet af lederen for Frelsens Hær i Wien, helt fra begyndelsen arbejdede frivilligt i denne organisation. Det har jeg iøvrigt gjort lige siden, kun afbrudt af et længere sygeleje på grund af en hjerneblødning jeg fik den 24. december 1998 som følge af, at jeg ikke længere kunne blive behandlet med de betablokkere, som fremgår af læge Steen Petersens erklæring.
Jeg kan kun se Margit Næsbys „anmodning om assistance“ som en fortsættelse af socialsagen mod vores børn.
Wien den 13. februar 2007
Medsendt to bilag, som viser de fortsatte problemer, vi har med Høje Tåstrup Kommunes behandling af data vedrørende familien:
1. Kopi af skrivelse fra Glostrup Kriminalpoliti ved vicekriminalkomissær Niels E. Tranberg af 9. august 2002, af hvilken fremgår, at kommunen har afgivet falsk forklaring, „historien om blanket E121“, til brug for politiets undersøgelser af de mange fejl i Sags- og advisregistret under mit cpr-nummer. 1 side http://meinertz.250x.com/glopoe121.jpg
2. Kopi af skrivelse fra Politimesteren i Glostrup pr. 20. oktober 2003 i sag nr. 0700-30170-00025-99/78.50.33, af hvilken fremgår, at vi siden vores udrejse fra Danmark den 4. november 1998 alene har været noteret i Folkeregistret med en „ukendt udlandsadresse. 1 side http://meinertz.250x.com/glopoadr.jpg
Tak for Deres venlige skrivelse af 29. januar 2007, hvori De har medsendt Høje Tåstrup Kommunes seneste kommentar til mine anmodninger om berigtigelse af en række forkerte data vedrørende min familie og mig. http://quousque-tandem.blogspot.com/2006/11/civil-servants-ripping-yarn.html
Eftersom „fejlene“ er en del af den lokale forvaltningsrutine, er det nødvendigt for mig at opdele problemerne i en række underpunkter.
Først Høje Tåstrup Kommunes overordnede fremgangsmåde:
De danske registreringssystemer har alle en fejl tilfælles, som kan udnyttes af såvel borgere som myndigheder: De registrerede oplysninger i eet system stemmer ikke nødvendigvis overens med dem, der befinder sig i andre.
På denne måde kan man så „lempe“ forvaltningsrutinerne, såvel til fordel som til ulempe for den enkelte borger.
Beklageligvis kan man også udveksle oplysninger mellem de forskellige forvaltningsregistre, og kan så skabe en kæmpestor, skadelig forvirring for de borgere, det går ud over. http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/02/tine-lund-nielsen-hje-tstrup-kommune.html
Hele dette ni år lange forløb, omkring socialsagen mod vores børn, med forsøg på at få gennemført en række nødvendige berigtigelser, afspejler denne svaghed i myndighedsregistreringen.
Når jeg for eksempel har gjort opmærksom på, at de oplysninger om vores tilflytning til Høje Tåstrup Kommune, der fremgår af sags- og advisregistret, er urigtige, har man fra Høje Tåstrup Kommunes jurister svaret ved at fremsende oplysninger, der var taget fra Folkeregistret, og som er korrekte.
Jeg har derfor i det følgende valgt at inddele mit indlæg i parvise underafsnit, således at de korrekte, accepterede og dokumenterede oplysninger fra blandt andet Indenrigsministeriet opgøres for sig, mens de lokale forfalskninger, der havde til formål at beskytte Høje Tåstrup Kommune/Københavns Amt mod udgifterne til en eventuel behandling af mine døtre, er opført for sig.
Jeg skal her blot tilføje et enkelt hjertesuk over, at det er Børge Bjerre og Hanne Nygaard Jensen, der skal fastsætte grænserne for “den acceptable sandhed” - at det er løgnerne, der skal afgøre, hvad der er sandhed og hvad ikke.
Vedrørende de korrekte bopælsoplysninger, som de foreligger dokumenteret fra såvel Indenrigsministeriet som Glostrup Politi.
1. Vi var bosiddende på adressen Tåstrupgaardsvej 107, 3 tv, 2630 Tåstrup fra og med 20. februar 1998. Dette fremgår af såvel Folkeregisteret som af familiens sygesikringskort, der, som sædvanligt, blev til sendt os på denne adresse med virkning fra den 26. februar 1998. http://meinertz.250x.com/sygesikringskort.jpg
2. Det fremgår af afgørelse fra Indenrigsministeriet i skrivelse af 28. februar 2001, at vi forlod Danmark den 4. november 1998. Og af bilaget her fremgår, at vi lejede en lejlighed i Wien fra den 8. november 1998: http://meinertz.250x.com/tiwien.gif
3. Det er oplyst, at fogeden rømmede vores lejlighed på ovenstående adresse den 24. februar 1999.
4. Vores hjem i Stenløse Kommune sælges ved tvangsauktion den 24. februar 1998. Hvorefter vi er uden anden bopæl end vores lejlighed i Høje Tåstrup Kommune på den ovenfor anførte adresse.
Vedrørende den udenlandske adresseregistrering, som det er noteret i Sags- og advisregistret under cpr. 08 04 54 - 0571:
Under punktet for den 22. februar 1999 anføres i sags- og advisregisteret, at vores adresse i Wien videregives til Folkeregistret. Regnet fra dette tidspunkt er de danske myndigheder, i henhold til Indenrigsministeriets oplysninger hele tiden orienteret om vores aktuelle "Meldeadresse" i Østrig. http://meinertz.250x.com/hnj13.gif
Det virker derfor mere end mærkeligt, at Politimesteren i Glostrup i oktober 2003 oplyser, at vi i Folkeregisteret alene har været opført med "Ukendt udlandsadresse", samt at såvel Skattevæsenet som den bank, kommunen tvang os til at benytte i forbindelse med pengeoverførsler mellem de danske myndigheder og os, pr. skrivende stund, fortsat er uvidende om vores aktuelle adresse. http://meinertz.250x.com/glopoadr.jpg
Vedrørende brug og videregivelse af forkerte adresseoplysninger, skal jeg bemærke følgende:
Af sags- og advisregistret under mit cpr-nummer fremgår følgende under punkterne den 13. maj 1998 og den 2. december 1998:
1. Klienten tilflyttet samme med hustru d. 20.2.1998 og skal have udbetalt pension herfra d. 1. 6. 1998. http://meinertz.250x.com/hnj1.gif
2. Iflg E221 har han haft rettet henvendelse til kvikken angående ændringer af forskudsreg. for 98 den 24/11-98. Skulle ellers være udvandret den 17/11-1998. http://meinertz.250x.com/hnj13.gif
Vedrørende familiens tilflytning til kommunen, ignorerer man i Sags- og advisregistret i samarbejde med Stenløse Kommune de korrekte adresseoplysninger, jeg har afgivet til Folkeregistret, og som man aldrig har anfægtet over for os, og bruger i stedet de falske fra sags- og advisregistret.
En forespørgsel til Stenløse Kommune, udløste følgende svar på divergenserne mellem Folkeregistrets og Sags- og advisregistrets forskellige oplysninger:
Connie Olsson (Stenløse Kommune, chef for Borgerservice i skrivelse vedr. j. nr 08 04 54- 0571 af 28. juli 2007):
“Stenløse Kommune kan oplyse, at formålet med at sikre udbetaling af Deres førtidspension var, at de som borger i Stenløse Kommune ikke skulle stå uden forsørgelsesgrundlag i forbindelse med Deres flytning.” http://meinertz.250x.com/stenloese06.jpg
Man har altså helt klart, fuldstændig i strid med oplysningerne fra Folkeregistret (og i strid med sandheden) ladet som om vi var uden “reel, egen bopæl” i Høje Tåstrup Kommune.
Dette har man uden tvivl aftalt mellem Høje Tåstrup Kommune og Stenløse Kommune for at kunne overføre alle regninger vedrørende en eventuel behandling af mine børn fra Høje Tåstrup Kommune/Københavns Amt til Stenløse Kommune/Frederiksborg Amt.
Og hvor meget jeg end kan forstå, at man forsøger at holde sig skadesløs, når man modtager ubehagelige oplysninger om en nytilflyttet familie, så har det, at Høje Tåstrup handlede helt “gratis” betydet, at Socialforvaltningen ikke på nogen måde gik efter at finde sandheden om familien, men alene forsøgte at skabe en sag, der var så dramatisk, at man kunne gøre hvad som helst ved os i al fremtid, uden nogensinde at skulle betale for det.
Fortsættes lørdag.
desto mere omfattende behandlingskrav, desto sikrere var kommunens egen besparelse på dem, og det har i allerhøjeste grad præget såvel kommunens konstante chikane imod os og vores børn, som også blandt andet de falske lægeoplysninger har medført konstante afvisninger hos de klagemyndigheder, hvor vi har forsøgt at gøre sandheden gældende.
Derfor var også psykologerne i Københavns Amt, som det fremgår af afgørelse fra Psykolognævnet, helt tilfredse med udelukkende at få lægematerialet fra 1983 stillet til rådighed. http://meinertz.250x.com/pn180602.jpg
(det fremgår nedenfor i forbindelse med afgørelse fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, at de lægeoplysninger, der var kommet til fra overlæge Lars Kirk efter 1986, gav et helt andet billede end de fra 1983, der var skrevet af en meget grøn reservelæge på FAC Hillerød og ikke, som man ellers forledes til at tro, når man læser de oplysninger, der internt blev videregivet på Høje Tåstrup Rådhus i forbindelse med socialsagen, af en speciallæge fra Montebello. "Reservelægeerklæringen" var den første kommunale "besparelse", som ramte mig allerede i 1983, idet man med indholdet af denne "erklæring", der baseres på frit opfundne baggrundsoplysninger, kunne sikre, at staten via pension kom til at betale for noget, der ellers var et decideret kommunalt anliggende, idet min akutte uarbejdsdygtighed skyldtes et overfald, jeg blev udsat for i 1981 på min arbejdsplads "Spiren" i Høje Tåstrup Kommune).
Psykologerne Sille Kragh/Birgit Cederholm og deres arbejdsgiver havde selvsagt interesse i at fastslå så dramatiske forhold i børnenes hjem, at også psykologernes arbejdsgiver, Københavns Amt, kunne sende regningerne videre til Stenløse Kommune/Frederiksborg Amt.
Datatilsynet har tidligere henvist mig til at kontakte Sundhedsvæsents Patientklagenævn, såfremt jeg måtte mene, at Høje Tåstrup Kommune besad eller spredte urigtige helbredsoplysninger vedrørende mig.
Nævnet fastslog i sin afgørelse i sag nr. 08 04 54 - 0571/3 af 8. juli 2004, side 3 og 4 følgende:
1. “Ved de to samtaler, som læge Steen Petersen havde med Jørn Meinertz den 13. og den 19. august 1998 fremgik det, at der havde været økonomiske problemer samt problemer omkring et uanmeldt besøg fra kommunen, der skulle vurdere børnenes trivsel. Jørn Meinertz havde haft god effekt af de tidligere samtaler med psykiater frem til 1989, og Jørn Meinertz tog ikke længere medicin mod psykisk lidelse."
2. "Det fremgår endvidere af erklæringen af 23. august 1998, at læge Steen Petersen på baggrund af sygehistorien, fundene ved undersøgelsen samt de øvrige oplysninger i sagen, konkluderede, at diagnostisk var tilstanden uafklaret, og at der ikke var fundet holdepunkter for, at Jørn Meinertz aktuelt var psykotisk eller manisk."
3. "Det er videre nævnets vurdering, at læge Steen Petersen i detaljer beskrev Jørn Meinertz aktuelle psykiske tilstand under konsultationen. Afslutningsvis vurderede læge Steen Petersen, at der ikke var holdepunkt for, at Jørn Meinertz ikke skulle kunne drage omsorg for sine børn."
Disse korrekte lægeoplysninger forelå hos Socialforvaltningen i Høje Tåstrup Kommune den 24. august 1998, og tilgik chefsocialrådgiver Margit Næsby personligt den 26. august 1998, som fik dem udleveret mod kvittering. http://meinertz.250x.com/margit.gif
De falske lægeoplysninger som af Socialforvaltningen i Høje Tåstrup Kommune videregives til blandt andre Københavns og Glostrup Politi lyder ganske anderledes.
De baseres angiveligt på et telefoncitat, som lægen dog ikke erindrer noget om, og fremgår af materialet til Børn- og ungeudvalgets møde den 27. august 1998, side 110:
"Han (læge Steen Petersen, min tilføjelse) har dog pr. telefon oplyst, at diagnosen skizofreni efterfølgende er underkendt af en anden psykiater, således at det nu er usikkert, hvad Jørn egentlig fejler, hvorfor det umiddelbart ikke skønnes muligt at tilbyde "den rigtige medicin"."
Især synes jeg afslutningen med "den rigtige medicin" er nederdrægtig, for, som det fremgår af de korrekte lægeoplysninger til sagen, var "den rigtige medicin" "ingen medicin overhovedet" - for lægen havde ikke fundet det mindste tegn på, at jeg fejlede noget som helst. Og intet i det lægelige materiale tydede på, at der havde været noget galt i hele børnenes levetid.
Beskrivelsen af min sindssyge hidrører således alene fra den ældre skizofrene dame, „Connie Nielsen“, der blev brugt som anmelder i sagen, og som godt nok var en nær bekendt af den daværende, socialdemokratiske byrådsgruppe, men på ingen måde en „gammel ven af familien„.
Jeg skal bede om, at man, når man gennemlæser det journalark, der her er link til, hele tiden forsøger at se "Connie Nielsen" for sig: hun var dengang knap 60 år gammel; hun er meget lille af vækst, men med en betydeligt overvægt, der er konsekvens af den årtier lange behandling med psykosedæmpende medicin, hun har gennemgået på grund af sin meget udprægede skizofreni. Hun var endvidere på dette tidspunkt plaget af en tung, rallende tobakshoste og havde et rødt, skællende udslæt på hænder og arme.
Og læs så, hvad denne "steg" angiveligt fik Socialforvaltningen i Høje Tåstrup Kommune til at tro på: http://meinertz.250x.com/journal2.jpg
Vedrørende Høje Tåstrup Kommunes videregivelse af falske udrejsedata:
Da jeg i 2002 anmoder kriminalpolitiet om at undersøge de forkerte udrejsedata i sags- og advisregistret, svarer Høje Tåstrup Kommune lige pludseligt til den ansvarlige vicekriminalkomissær fra Glostrup Politi:
“De anfører i Deres brev, at der i forbindelse med registreringen af Dem som udvandret falskeligt skulle være udfyldt en blanket E221. En sådan findes ikke, derimod forefindes blanket E121, der stammer fra pensionsafdelingen som internt papir.” http://meinertz.250x.com/glopoe121.jpg
Det er selvsagt rart, at Høje Tåstrup Kommune nu i sin redegørelse til Datatilsynet indrømmer, at der ikke fandtes en E121, men jeg savner at kommunen viser sin gode vilje ved i konsekvens af sin indrømmelse at indgive anmeldelse til politiet mod den medarbejder, som i 2002 gav falsk forklaring og dermed standsede en tiltrængt, ekstern gennemgang af kommunens falske registreringer. http://meinertz.250x.com/htk1011063.jpg
Slutteligt er der det konstant tilbagevendende problem med, hvornår Socialforvaltningen i Høje Tåstrup Kommune standsede sin sagsbehandling.
Jeg har flere gange hævdet, at sagsbehandlingen ikke standsede ved vores udrejse, men tværtimod er fortsat i årevis efter.
Det er svært at bevise, eftersom dokumentationen beror hos de embedsmænd, som begik de senere ulovligheder, men der er alligevel en række spor. http://meinertz.250x.com/bb200803col.jpg
For det første er der chefsocialrådgiver Margit Næsbys henvendelse til Glostrup Politi med en anmodning om assistance pr. 23. december 1998.
I denne citeres den vurdering fra Københavns Amts psykologer, som også fremgår af den faktisk eksisterende dagsorden til mødet i kommunens Børn- og ungeudvalg den 19. november 1998. http://meinertz.250x.com/dagsorden192298.bmp
Margit Næsby skriver, at psykologerne skønnede, at behandlingen af børnene ikke ville kunne foregå i deres eget hjem. Samt at en anbringelse uden for hjemmet skulle have været behandlet i Børn- og ungeudvalget i november. http://meinertz.250x.com/efts1.jpg
Hun refererer også en række iagttagelser af lejligheden; at der ikke er betalt husleje ved hun også, samt at et tilgodehavende er overført til udbetaling fra Den danske Ambassade i Wien. http://meinertz.250x.com/efts2.jpg
Margit Næsby slutter med følgende opfordring til politiet:
"Høje Taastrup Kommune har en stor bekymring for de 2 børn og ønsker hjælp til at få kontakt til disse, såfremt familien skulle vise sig at være i Danmark eller komme til Danmark begrundet i faderens trusler og tilstand. Der er ingen kontakt til moderen."
Anmodningen er begrundet i „faderens tilstand og trusler“. Margit Næsby forsøger altså at få det til at tage sig ud, som om det ikke er socialsagen der er afgørende for hendes henvendelse, men alene en formodet risiko for såvel mit som børnenes liv og helbred.
Jeg kan selvsagt godt forstå, at Margit Næsby, der gør en hel masse ud af at beskrive vores angivelige, materielle nød, ikke så godt ville kunne videregive såvel vores adresse som vores telefonnummer i Østrig. http://meinertz.250x.com/eukvittos1.jpg
Eller ville kunne sige, at hun selv havde afvist at tale i telefon med min hustru
Eller at hun fra det nye, lægelige materiale, som hun havde kvitteret for den 26. august 1998, godt vidste, at jeg var fuldstændig normal, og havde været normal i hele børnenes levetid.
Hvis hendes henvendelse til politiet, som Høje Tåstrup Kommune hævder, ikke er en fortsat behandling af socialsagen, men skyldes frygt for børnenes liv og velfærd, finder jeg hendes fortielser af vores opholdssted helt uansvarlig.
Hun vidste jo også fra den kvittering min hustru underskrev den 23. december 1998 på Den danske Ambassade i Wien, at vi havde været i løbende kontakt med Ambassaden siden den 21. december 1998, hvorfor man meget let kunne have anmodet det østrigske politi om at sikre sig børnene. Politiet kunne have fundet os hurtigt, enten på Ambassaden eller på den „Meldeadresse“ vi havde på Europahaus Wien fra og med 15. november 1998. http://meinertz.250x.com/ambawienmd.jpg
Jeg kan desuden oplyse, at jeg, som det er blevet bekræftet af lederen for Frelsens Hær i Wien, helt fra begyndelsen arbejdede frivilligt i denne organisation. Det har jeg iøvrigt gjort lige siden, kun afbrudt af et længere sygeleje på grund af en hjerneblødning jeg fik den 24. december 1998 som følge af, at jeg ikke længere kunne blive behandlet med de betablokkere, som fremgår af læge Steen Petersens erklæring.
Jeg kan kun se Margit Næsbys „anmodning om assistance“ som en fortsættelse af socialsagen mod vores børn.
Hvis jeg må opsummere:
1. Jeg skal anmode om, at oplysningerne omkring vores tilflytning til Høje Tåstrup Kommune under punktet for 13. maj 1998 i sags- og advisregistret berigtiges, således at det kommer til at fremgå tydeligt, at vi reelt flyttede til kommunen den 20. februar 1998, men at de to kommuner af hensyn til udgifterne i forbindelse med den planlagte socialsag mod vores børn, havde valgt at flytte min pension på et senere tidspunkt, den 13. maj 1998, for at sikre, at Høje Tåstrup Kommune/Københavns Amt ville kunne holde sig skadesløse ved at videregive regningerne for behandlingen af børnene til Stenløse Kommune/Frederiksborg Amt.
2. Jeg skal anmode om, at udrejseoplysningerne i Sags- og advisregisteret bringes helt i overensstemmelse med den oprindelige berigtigelse, hvori stod, at udrejsedatoen den 17. november 1998 ligeledes var en privat misforståelse fra den registeransvarliges side. http://meinertz.250x.com/hnj111002.jpg
3. Jeg skal anmode om, at det tilføjes, at selvom man videregav vores adresse i Wien til Folkeregistret den 22. februar 1999, har Folkeregistret ikke siden brugt hverken denne eller andre adresser. Man har alene noteret os med „ukendt udlandsadresse“.
4. Jeg skal anmode om, at man videregiver de nye, sandfærdige lægeoplysninger fra den 23. august 1998 til alle, der har modtaget de falske og forældede. Det drejer sig primært om politiet, Den sociale Ankestyrelse samt en række privatpersoner i Danmark, hvis identitet er Margit Næsby bekendt.
5. Jeg skal bede om, at det noteres, at Høje Tåstrup Kommune på intet tidspunkt har oplyst os om, at der ville blive udbetalt børnefamilieydelse gennem den angivne bankforbindelse. Tværtimod har Lis Larsen fra kommunens skattevæsen gentagne gange understreget, at vi, eftersom jeg kun er begrænset skattepligtig i Danmark (afgørelse fra Skatteankenævnet), slet ikke har ret til denne ydelse.
6. Jeg skal anmode om, at den medarbejder, som i sin tid afgav falske oplysninger til kriminalpolitiet, bliver holdt til ansvar for dette.
7. Jeg skal anmode om, at det anføres, at vi er uden skyld i, at det danske Folkeregister kun har anført os med „ukendt udlandsadresse“ i nu snart ni år, idet vi hele tiden har holdt de danske myndigheder orienteret om vores adresseforhold.
8. Jeg skal anmode om at få oplyst, på hvilken baggrund Høje Tåstrup Kommune nu har valgt at benægte eksistensen af en socialsag nr. 2. Den eksisterer fysisk, for jeg har den i kopi.
Er materialet tilintetgjort?
Hvis ja, på hvilken baggrund?
Såfremt materialet fortsat eksisterer, skal jeg igen anmode om at få det berigtiget, således som det oprindeligt blev lovet fra Hanne Nygaard Jensen over for Datatilsynet i dennes skrivelse fra august 2005.
(de sidste dokumenter bliver linket op i løbet af weekenden)
Det er vel sandt, når Datatilsynet siger det...
Det er ret fantastisk, så mange ting man kan mene på een gang, når man skal sørge for, at ingen forfalder til noget så sentimentalt som at respektere vores forvaltningslovgivning.
Lige her nedenfor er et brev, jeg har modtaget fra Datatilsynet i dag, som er adresseret til vores forlængst forældede "Folkeregisteradresse", hvis korrekthed, aktualitet og anvendelse man ellers har indestået for i hver eneste klagesag, jeg har rejst gennem de seneste ni år over for såvel Datatilsynet som Indenrigsministeriet.
Og hvordan man forestiller sig, at jeg skulle have været i stand til at forudse i forbindelse med den oprindelige klagesag i 2003, at Stenløse Kommune (se nedenfor) i 2006 ville bekræfte min formodning om, at man i samarbejde med Høje Tåstrup Kommune havde forfalsket vores bopælsoplysninger i perioden 20. februar til 13. maj 1998, således at familien i Sags- og advisregistret under mit personnummer ville fremstå, som om vi var uden "egen reel adresse", som det ellers, korrekt, fremgik af Folkeregisteroplysningerne for samme periode, det ved jeg ikke.
Lige her nedenfor er et brev, jeg har modtaget fra Datatilsynet i dag, som er adresseret til vores forlængst forældede "Folkeregisteradresse", hvis korrekthed, aktualitet og anvendelse man ellers har indestået for i hver eneste klagesag, jeg har rejst gennem de seneste ni år over for såvel Datatilsynet som Indenrigsministeriet.
Og hvordan man forestiller sig, at jeg skulle have været i stand til at forudse i forbindelse med den oprindelige klagesag i 2003, at Stenløse Kommune (se nedenfor) i 2006 ville bekræfte min formodning om, at man i samarbejde med Høje Tåstrup Kommune havde forfalsket vores bopælsoplysninger i perioden 20. februar til 13. maj 1998, således at familien i Sags- og advisregistret under mit personnummer ville fremstå, som om vi var uden "egen reel adresse", som det ellers, korrekt, fremgik af Folkeregisteroplysningerne for samme periode, det ved jeg ikke.
Og at denne "adressesløring" i sin tid havde dannet baggrund for en ulovlig udlevering af familiens journaler fra praktiserende læge til Stenløse Kommune - som derefter hastigst destruerede dem, der findes i dag kun ialt fem linier materiale -Se, hvis jeg havde vidst det, så havde sagen nok trods alt forlængst været afsluttet.
Jeg skal iøvrigt bede om, at man bemærker, at den sagsbehandler, der i forbindelse med den verserende klagesag mod Høje Tåstrup Kommune anvender den aktuelle "Folkeregisteradresse", er identisk med den sagsbehandler , Karina Kok Jørgensen, som så ind imellem bruger den forældede.
"Es kann nicht so sein, weil es nicht so sein darf"
Menneskelig afmagt og aggression.
Det har været chokerende og ubehageligt at følge den opstandelse, der har været i den danske avisdebat på baggrund af nogle optagelser med skjult kamera fra to institutioner for udviklingshæmmede voksne.
Et sted blev det anført, at det var socialpædagogernes afmagt, som resulterede i en irrationel hævntørst over for beboerne.
Et andet sted hævdede formanden for socialpædagogernes forbund, at årsagen var nedlæggelsen af socialpædagoguddannelsen for år tilbage, fordi "man jo ikke kan bruge de samme "værktøjer" i en børnehave og i et bofællesskab for voksne handicappede".
Det sidste er sikkert rigtigt, blot løber det en koldt ned ad ryggen ved at høre sådan en udtalelse, fordi man kunne få den opfattelse, at de voksne handicappede blev mishandlet med "værktøjer", der egentlig er udviklet til brug mod mindre børn.
Anthony Storr, som brugte hele sit liv på at forske i fænomenet "hvad gør den menneskelige aggression godt for", kom til den konklusion, at "afhængighed avler aggression" mellem mennesker, dog således at forstå, at det er den afhængige, der bliver aggressiv.
Barnet bruger aggressionen til langsomt at frigøre sig for bindingen til sine forældre.
I de forskellige demokratiske lande, har aggressionen tjent til at fjerne urimeligheder og undertrykkelse.
Og jeg synes faktisk det er en genial gang propaganda, man benytter de senest dokumenterede overgreb mod de svage i det danske samfund til, når man nu hævder at kunne forstå nederdrægtighederne mod mennesker, der er komplet ude af stand til at klare deres eget liv, på den måde, at medarbejderne, de som i det daglige bestemmer alt og mere til, "kommer til" at opføre sig ondskabsfuldt, fordi de "dagligt oplever en komplet, personlig afmagt" i deres arbejdsopgaver.
På god dansk maner får man det drejet, så vi alle guddødemig skal have ondt af bødlerne.
Hændelser som dem, man har kunnet se på dansk TV, har været dagligdag i de sidste to-tre årtier i Danmark, begyndende med at vi anlagde et velfærdssamfund, som angiveligt medførte et skattetryk så voldsomt, at det var til at tude over. Godt nok vil danskerne ikke have skattelettelser, men langt hellere forbedringer af den offentlige sektor.
Det er ret forståeligt, at man ønsker for sig selv og de man kender, at de skal have en forsvarlig behandling på sygehusene o.s.v., men jeg er ret sikker på, at temmelig mange gerne ville skære ned på hjælpen til alle de "nassere", der aldrig har gidet forsørge sig selv.
Og der ligger hunden begravet: man kaster sig sjældent over navngivne enkeltpersoner, men den spærreild af billeder af sjuskede, fordrukne og dumme lediggængere, der har rullet over TV-skærmene siden vi fik Bistandsloven, har haft sin virkning.
De billeder har nemlig gjort det legitimt for sagsbehandlerne, som f.eks. i Greve Kommune, at omtale en indvandrer som "en kamelklapper"; at fratage folk der klager over det sociale system enhver ret; med falske anmeldelser at sætte politiet på almindelige mennesker alene af sociale grunde; at mishandle børn på døgninstitutioner (som det skete for mine på "Bakkehuset") uden at man siden kan drage nogen til ansvar; at gøre det muligt for en socialudvalgsformand, som den naturligste ting af verden, at true med repressalier mod børn, hvis man ikke kan lide de voksne o.s.v.
"Danskerne bestiller ikke andet end klage", blev det engang hævdet.
Denne påstand har uden tvivl fået en vis sandhed, fordi magthaverne i vores samfund, af bare afmagt over for de uoverskuelige horder af handicappede og syge voksne, af mishandlede og misbrugte børn, af udstødte ældre, har set sig nødsaget til, som forståelig, menneskelig reaktion, at sætte samtlige beskyttelsesforanstaltninger, der er lagt ind i vores velfærdssamfund til gavn for de svage, ud af kraft.
Og det at klage er nu engang det, man har foreskrevet almindelige mennesker som den eneste legitime reaktion, når man får vanskeligheder med repræsentanterne for myndighedsapparatet. Og eftersom klagerne enten syltes eller afvises, fordi man fjerner dokumentation, eller bare terroriserer folk, indtil de giver op, får man denne konstante strøm af klager, hvoraf en del sikkert var berettigede ved begyndelsen, men langs ad vejen får et skær af latterlighed over sig, fordi "klagemyndighederne" jo ikke har fundet noget forkert!
Det værste, jeg personligt har været ude for, var da Folketingets Ombudsmand nægtede at gå ind i en klage over en række belastende, men forfalskede helbredsoplysninger, som jeg seks år senere fik medhold i hos Patientklagenævnet. Jeg kom en enkelt gang for skade at fortælle et medlem af Folketinget, at Ombudsmanden havde afvist at gå ind i sagen. Hvorefter også politikeren afviste, at klagen kunne have den ringeste berettigelse. Ærligt talt, kan jeg sige, at Ombudsmanden, der angiveligt skal sikre borgernes retsstilling i forvaltningssystemet, ikke har bestilt andet end at rende i vejen, fordi man dels forventer fra de øvrige myndigheders side, at han går ind i sagerne, hvis der er noget galt, dels fordi man så konkluderer, at når Ombudsmanden holder sig ude, så er der ikke noget galt. Intet kunne, som den seneste sag om forsvaret, der har tilbageholdt dokumenter, som nogle TV-journalister havde ønsket udleveret, være mere forkert. Efter Tamil-sagen ved Ombudsmanden nemlig godt, at han skal holde sig langt væk fra alt, der kunne få konsekvenser for vores "afmægtigt aggressive" myndigheder.
Klagesystemerne er, efter at også Ombudsmanden har givet op, endegyldigt ude af kraft, så vores myndighedsrepræsentanter vil i al fremtid kunne få afløb for deres afmægtige, hjælpsomme aggressioner ved at tvære de mennesker ud, for hvem de egentlig har påtaget sig et ansvar, efter behag og "psykisk behov".
Sic transit gloria mundi.
"Zappa"
Tit er pseudonyhederne det mest lærerige ved en avis. Dels kan de afspejle en vis fantasiløshed, resulterende i en stofmangel, der kan medføre, at verden ikke kan beskrives i det sædvanlige format og sidetal, dels kan de vise en syg sag, der ved diskret påvirkning skal listes ind i folks bevidsthed, således at alle er forberedt på den dag, hvor "nyheden" får konkrete følger.
Så forberedt, at de glemmer at reagere, fordi det, der så sker, er noget "som vi allesammen godt ved".
I Politiken-Internet stod forleden en kortere omtale af nogle meninger, som aftenen før var blevet fremsat i radioens P4 af en socialrådgiver.
Det fremgik, at også børn fra velstillede hjem kunne lide under omsorgssvigt.
Alle, der kan huske filmen "Zappa" om netop en af de der "frustrerede rigmandsunger" ved også, at på det punkt er der ingen, som nogensinde har tvivlet.
Selvsagt er penge ingen garanti mod umenneskelige følelsesmæssige forhold.
Blomsterbørnene i slutningen af tresserne kom tit fra hjem, hvor penge ikke var noget problem.
Hende "burgøjserungen", som dengang hørte til min vennekreds, kompenserede den hjemlige kulde med så mange forskellige seksuelle forhold, at "blomsten" meget hurtigt blev ribbet for sit sidste "kronblad", som det allerede dengang blev konstateret med sarkasme.
Omsorgssvigt er selvsagt vanskelig at dokumentere, når der ligger et forskønnende lag af såvel fornuftig økonomi som dannelse og handlekraft over hjemmet.
Og den påståede omsorgssvigt er af en hel anden karakter end den, man hævder for børn, hvis far drikker alle pengene op, så der ikke er til det mest nødvendige.
Men der er langt mere i dette, end ovenstående banaliteter. Udtalelsen afspejler først og fremmest ønsket fra socialforsorgen om at blive altomfattende.
Enkelt forklaret kan man sige, at hvor vi, i strid med sandheden, blev beskyldt for at bruge så mange penge på ligegyldigheder, at der end ikke var råd til en sfo-plads til vores børn, vil man kunne beskylde de velhavende forældre for at skaffe for mange tilbud til deres børn, som en art aflad for deres menneskelige utilstrækkelighed.
"Damned if you do, and damned if you don't.
Vores yngste blev kommanderet i sfo på friplads, men ville ikke, fordi hun hellere ville fortsætte med sine hidtidige fritidsaktiviteter, ridning og tennis, hvor hun havde masser af venner og veninder.
Det blev lagt os til last, både at hun havde (dyre) fornuftige fritidsaktiviteter og at hun ikke ville gå i sfo, lige som den omstændighed, at jeg, fra børnene blev født, havde gået hjemme og passet dem (som det fremgår længere nede i loggen var påstandene om sindssyge og andet vedrørende mig, udslag af ren fantasi fra en ældre skizofren dames side).
De udtalelser, der blev fremsat i P4, havde altså en anden baggrund end ønsket om at hjælpe, og for at forstå det, skal man kaste et blik tilbage i historien, til dengang hvor velfærdssamfundet opstod.
Velfærdssamfundet, den ide at alle skulle have et ordentligt liv, lige meget hvad der tilstødte dem af ulykker og skæbneslag, opstod i Preussen fordi kongen ville have sunde soldater og en loyal befolkning.
Alt og alle blev registreret af myndighederne, således at man hurtigt kunne skride ind, hvis en borger var ved at havarere.
Og det er jo godt nok.
Vores "servicesamfund" tjener ligeledes myndighedernes kontrol og magtinteresser over for befolkningen. De store registre, der findes om danskerne, kunne måske ses som et forsøg på at beskytte såvel mennesker i vanskeligheder som de mennesker, der skal betale for hjælpen over skatterne.
"Man skal yde noget for den hjælp, man får!" som tidligere socialminister Karen Jespersen gang på gang fastslog i forbindelse med de sociale reformer hun tilstræbte. Og ved hjælp af en massiv viden om den enkelte borger bliver det muligt langt hurtigere at tage kontakt til denne og dels forhindre at problemerne kommer ud af kontrol, dels tvinge borgeren til at påtage sig sin fornuftige del af det egenansvar, som nødvendigvis må findes i ethvert velfungerende samfund.
Jeg tror ikke, der er nogen, der er uenige i synspunktet om, at man ikke skal kunne nasse sig til tingene hele livet igennem.
Men som alle indlysende sandheder har også denne sine mindre heldige konsekvenser. For os, og temmeligt mange andre, rejser spørgsmålet sig, om man til det ovenstående formål, at alle skal deltage i deres eget liv med arbejde og ansvar, også har brug for alle de falske oplysninger, der over velfærdsårene har sneget sig ind i de offentlige registre og arkiver?
Skatteyderne kan i hvert fald ikke være interesserede i, at der er registreret belastende, men falske oplysninger om såvel dem selv som om naboen. For "fejl" er dyre i det sociale system, såvel økonomisk som menneskeligt. Til gengæld tjener de mange falsknerier perfekt med henblik på myndighedernes ønske om at få stadigt større magt. Det er meget længe siden, man konstaterede, at et demokrati kun kan overleve, hvis myndighederne i princippet ville kunne standse en hvilken som helst borger på gaden og derefter, med beviserne i orden, sætte ham ud af spillet ved hjælp af de magtmidler og oplysninger, man til enhver tid ligger inde med.
I vores tilfælde indhentede man en dengang 15 år gammel skizofrenidiagnose vedrørende mig, der var blevet "stillet" af en kommuneassistent, som baggrund for at overtage beslutninger og initiativer vedrørende hele familiens fremtid.
Fejl kan ske - de bliver først mistænkelige, når man fortsætter med at bruge dem i årtier! efter man ellers har erkendt, at de vitterligt var fejl.
Så når en socialrådgiver nu begynder at tale om, at omsorgssvigt ikke er "økonomisk begrænset" - hvilket er en særdeles banal konstatering - så lyder det i retning af de første overskrifter over Stalins jagt på "Kulakkerne" og Goebbels udryddelse af "jøder, der lader som om de er gode tyskere"!
Jeg siger bare velbekomme.
Datatilsynet - Danmark i informationshastværkets tidsalder.
Som det fremgår af nedenstående skrivelse fra Datatilsynet i sag nr. 2001-313-0070 pr. 10. marts 2004, er det fortsat de samme fem, kommunale dokumentationsark, man nu fedter rundt med på 6. år, og den selvsamme sag som Høje Tåstrup Kommune senest forsinkede i mere end et år med et utal af usandsynlige undskyldninger (se længere nede i loggen).
Desuden rummer skrivelsen en ildevarslende passus, idet det fremgår, at jeg skal "afvente Datatilsynets afgørelse" - dette har i praksis betydet, at man nu fra Tilsynets side ignorerer den samlede, af mig fremsendte dokumentation, som er fremkommet efter august 2003, hvor jeg for første gang fik bevilliget aktindsigt af Høje Tåstrup Kommune i de sagsdokumenter, som var blevet skrevet efter 22. oktober 1998. (Og om noget ignorerer Datatilsynet den revne i de koordinerede forfalskninger som opstod, da Politimesteren i Glostrup ved en fejltagelse kom til at give et sandfærdigt referat af de oplysninger, Høje Tåstrup Kommune havde videregivet til deres brug imod os)
Desuden rummer skrivelsen en ildevarslende passus, idet det fremgår, at jeg skal "afvente Datatilsynets afgørelse" - dette har i praksis betydet, at man nu fra Tilsynets side ignorerer den samlede, af mig fremsendte dokumentation, som er fremkommet efter august 2003, hvor jeg for første gang fik bevilliget aktindsigt af Høje Tåstrup Kommune i de sagsdokumenter, som var blevet skrevet efter 22. oktober 1998. (Og om noget ignorerer Datatilsynet den revne i de koordinerede forfalskninger som opstod, da Politimesteren i Glostrup ved en fejltagelse kom til at give et sandfærdigt referat af de oplysninger, Høje Tåstrup Kommune havde videregivet til deres brug imod os)
Dengang, i 2004, lovede man en afgørelse inden for fire uger fra brevdato - i 2005 skiftede man sagsbehandler for tredie gang, fortsat dog således at Datatilsynet opretholder en række påstande, som forlængst er blevet berigtiget fra Høje Tåstrup Kommunes side.
Som det ser ud nu, vil man fortsat gøre sit yderste for at bortforklare kommunens løgnehistorier - og jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, hvem der egentlig skal stoppe en kommune, som misbruger Lov om Social Service til at tørre regningen for egne overgreb af på netop de børn, man angiveligt startede hele dette cirkus for at hjælpe? Børn der ganske rigtigt står i en meget svag situation, når de ved et tilfælde kommer op mod en kommune med en prisbelønnet, koordineret lokalforfalskning som Høje Tåstrups?
Jeg ved ikke, om det er en kristelig ydmyghed, der slår igennem og får de forskellige klageinstanser til at undlade at gribe ind over for misbrug af såvel embeder og lovgivning som samfundsmæssige forbindelser - in casu banker, AKB, HNG og diverse fiktive kreditorer.
Eller bare kortsynethed og naivitet.
Denne sag har nu, med talløse forsikringer om en snarlig afslutning, "verseret" hos en eller anden centralt placeret embedsmand siden september 2001 (begyndte et stykke tid før "9/11", overfaldet på World Trade Center i New York) - selvsagt alene med det formål at sikre, at ingen i den lokale forvaltning vil kunne stilles til ansvar for noget som helst.
Danmark er, iblandt de vesteuropæiske demokratier, det eneste, hvor borgerne er forpligtet til at følge anvisninger fra tydeligt korrupte embedsmænd.
Måske burde man ændre det?!
Et er søkort at læse, noget andet er skib at føre.
Nu er de kommunale chefer igen blevet trætte af at politikerne blander sig i det danske demokrati.
Overskriften her er taget fra Ludvig Holbergs komedie "Den politiske kandestøber", som handler om et menneske, der tror, at han, fordi han kender sin egen verden, er i stand til i praksis at lægge nogle fornuftige, politiske retningslinier for sit samfund.
Den seneste udmelding fra DJØF om, at det jo drejer sig om at skabe en god og effektiv forvaltning af det "servicesamfund", som angiveligt har bredt sig i Danmark, og at det derfor ikke kan være vigtigt med hverken en detaljeret lovgivning eller et udbredt, centralt kontrolsystem, mere end antyder en uklædelig mangel på beskedenhed fra disse "storartede, ledende trekvarte paragraftegns" side, der har til huse i diverse decentrale forvaltningsenheder.
Umiddelbart lyder det jo vældig rigtigt og besnærende at man i kommunerne sidder inde med et betydeligt fond af lokal viden, som man vil have lov til at udmønte på egen hånd - uden central kontrol.
Umiddelbart lyder det jo vældig rigtigt og besnærende at man i kommunerne sidder inde med et betydeligt fond af lokal viden, som man vil have lov til at udmønte på egen hånd - uden central kontrol.
Men, for det første:
Vores lovjungle er angiveligt blevet uhyggeligt stor og indviklet, men eftersom man jo i det danske forvaltningssystem har indrettet det således, at borgerne altid bærer det fulde ansvar, også hvis de kommer til at handle imod en lovgivning, de ikke kender eller ikke har forstået, burde det vel ikke være synderligt anstrengende for de kommunale jurister at udstikke nogle lokale retningslinier, som er i samklang med de love, som kommer fra Folketinget.
Det tiltror man jo uden videre borgerne.
For det andet:
De indviklede lov- og regelsæt er langs ad vejen blevet så store, detaljerede og uoverskuelige, fordi det gennem de seneste tre årtier har været rutine på vores rådhuse, at så snart en lov var blevet vedtaget centralt, har de lokale forvaltninger kastet sig over det nye for så hurtigt som muligt at finde en række anvendelige smuthuller, således at man lokalt om nødvendigt kunne ignorere de dele af lovene, som enten blev anset for at være for dyre eller for at give uretfærdige uligheder/skabe unødvendige problemer for det lokale samfund.
Et par eksempler:
Det er centralt fastsat, at danskernes folkeregisteradresse skal danne baggrund for alle forvaltningsvurderinger af den enkelte borger.
Dette betød i vores gamle, danske hjemkommune, at man mente sig urimeligt belastet af tilflyttende sociale klienter, fordi man i kommunen havde et stort boligkompleks, Tåstrupgaard, konstant med mange tomme lejligheder, som nabokommunerne så, angiveligt, efter bedste evne fyldte op med deres egne havarister, hvorefter Høje Tåstrup Kommune kunne hænge på såvel udgifter som øvrige problemer i resten af klienternes levetid.
Man indførte derfor en lokal tilføjelse til folkeregistrets praksis. Man konstruerede forvaltningsbegrebet "ikke-reelt bosiddende", således at man kunne skubbe problemerne og udgifterne til de sociale tilfælde tilbage på de andre kommuner, som havde forsøgt at tørre dem af på Høje Tåstrups pengekasse.
Eftersom denne tilføjelse absolut ikke er "helt fin i kanten" gjorde man det samtidig til en del af den lokale forvaltningspraksis, at man ikke oplyste borgerne om, hvilke tilføjelser man havde foretaget til de oplysninger, borgerne selv havde opgivet, fordi "borgeren jo kan være ligeglad med, hvor de penge, der bruges til at hjælpe ham, kommer fra".
Man indførte altså en omfattende, hemmelig forvaltning alene for at kunne ignorere den centrale lovgivning, og denne ide kom tydeligvis fra de lokale juristers borde.
Som udløber nummer to af denne hemmelige forvaltningspraksis har man så gennemført "skinbehandling" af borgernes sociale problemer - således mente man, at ialt halvanden times forældrekontakt var tilstrækkelig basis for en tvangsfjernelse af to børn - der, hvis man ikke skred ind i en fart, kunne ende med alene at være Høje Tåstrup Kommunes/Københavns Amts økonomiske hovedpine.
Til dette formål kunne man endda trække på et bredt udvalg af såvel interne som eksterne "eksperter", der, til ære for kommunens pengekasse, afgav bestilte, falske og stærkt belastende vurderinger af børnenes baggrund.
Denne form for forvaltning var Det sociale Nævn ikke enig i og underkendte efterfølgende kommunens dispositioner.
Jeg tør ikke tænke på, hvad der ville være tilstødt vores børn af overgreb og elendighed, hvis ikke man fra centralt hold havde formået at stoppe vanviddet - i hvert fald for en tid.
Jeg tør ikke tænke på, hvad der ville være tilstødt vores børn af overgreb og elendighed, hvis ikke man fra centralt hold havde formået at stoppe vanviddet - i hvert fald for en tid.
En sag som vores, der nu er gået ind i sit tiende år - hvilket er en meget stor del af en barndom - er en god illustration af, hvad der vil ske, hvis man overlader det hele til de "ikke-advokatoriske", "kollegaorienterede" ledere på landets rådhuse.
Jeg kan heller ikke lade være med at nævne, at den tankegang, der ligger bag DJØFs udmelding, tidligere har været afgørende i Danmark.
Det var dengang , hvor man overlod det hele til "sognefogeden og kommunekassen" - og hvis nogen skulle have glemt, hvordan det dengang så ud med den "offentlige service" kan jeg varmt anbefale tidligere statsminister H.C. Hansens bog om de danske sygekassers historie.
Kære kommunale ledere: gør som hovedpersonen i Ludvig Holbergs komedie.
Han troede, han hængte sig, da han opdagede, hvad han havde lavet.
Han troede, han hængte sig, da han opdagede, hvad han havde lavet.
Men selvmord havde han også kun et teoretisk forhold til - så komedien endte godt.
Try and try and try again. 2000 was great - 2007 will be greater
Høje-Taastrup med i EU-film om kvalitetsarbejde
Kommunens kvalitetsarbejde har vakt opmærksomhed i både ud- og indland, og nu er kommunen udvalgt til at være det danske eksempel i en international film om KVIK.
Høje-Taastrup Kommune har gennemført en systematisk kvalitetsudvikling i alle kommunens enheder efter den såkaldte KVIK-model. KVIK står for KvalitetsVærktøj til udvikling af Innovation og Kompetence. Arbejdet byggede på en selvevaluering, der har givet kommunen et samlet billede af styrker og forbedringsområder. Kommunens kvalitetsarbejde har vakt opmærksomhed i både ud- og indland, og nu er kommunen udvalgt til at være det danske eksempel i en international film om KVIK.
Konsekvent kvalitetsarbejde fremhæves internationalt
Filmen har urpremiere på den 3. internationale KVIK-konference i Portugal den 10.-11. oktober 2007. Filmen bliver af en halv times varighed og skitserer arbejdet med KVIK i seks lande. Høje-Taastrup er valgt, fordi så stor en arbejdsplads har arbejdet meget konsekvent med kvalitetsudvikling. Kommunen har desuden markeret sig ved en høj grad af medarbejderinvolvering, hvor forskellige samarbejdsfora er inddraget. I Høje-Taastrup har der også været forståelse for, at processen kræver ressourcer, og at KVIK ikke er et projekt men en styreform.
-Jeg er både glad og stolt over, at Høje-Taastrup Kommune er valgt som et eksempel til efterfølgelse på internationalt plan. Kvalitetsarbejdet i kommunen er i sidste ende med til at optimere de ydelser, vi leverer til borgerne, siger borgmester Michael Ziegler.
Inspirerer også i Danmark
Også herhjemme i Danmark er der interesse for kommunens kvalitetsarbejde. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling afholder en stor konference i marts om strategisk kompetenceudvikling. Her er Høje-Taastrup Kommune inviteret til at fortælle ledere og medarbejdere i den offentlige sektor om, hvordan man får en så stor organisation til at evaluere sig selv og sit arbejde.
I februar besøgte økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen en daginstitution i Høje-Taastrup Kommune for at hente inspiration til regeringens arbejde med kvalitetsreformen. Her viste ministeren stor interesse for kommunens konsekvente kvalitetsarbejde.
Årets Børnekommune 2000 - den første, sidste og eneste.
| ||
Subscribe to:
Posts (Atom)